Tekstbase - kontekst
Du er på side 116 af 147 sider (Side 298 i forlægget)
Document Buttons
genus vanitatibus resistere, nihilque inesse veri his quæ alia quam verbo Dei nota confirmataque via ad docendos informandosque homines, vocis formarumque talium <602> prætextu, artificio ac simulatione, progrediuntur. Pænitentiæ ac iudicij tempus etiam e maris fremitu sonituque littorum ac horribili vndarum commotione et ira magistro doctoreque Christo ostensum esse. Qui nymphas concionaturas dixerit adhuc extitisse neminem - ne sybillas quidem, quarum tamen de futuro variarum rerum exitu crebræ celebresque erant inter gentes ac Christianos prædictiones.
<603> Ab illo agi circumferrique rem momenti maximi, cuius vanitas temerariaque præsumptio cum pernicie reipublicæ, cum præuaricatione ac contemptu verbi Dei, cum violatione fidei Christianæ et cum opprobrio regis atque ministerij euangelici, cum stabilimento regni Satanæ ac dispendio salutis hominum coniuncta est. Videri vel morbum mihi cerebri moti conceptæque imaginationis vel imposturæ lusum, quorum <604> vt parci quidem isti ob senij melancholiam potest, ita huic indulgendum nihil esse ipsa famæ deformitas et immerita relligionis ac constantiæ ecclesiæ nostræ traductio euicerit ac confirmarit. Haud dubitare me, si denuo ad regem næniæ istæ ac mendaciorum scelestissimæ inuentiones deferantur, pænas secuturas esse audaciæ - "vtque plures aliquando fuerint fortasse in consilio, solum tamen te," inquam, "et reum impudentiæ actum et in calamitates omnis generis raptum ac destinatum iri. <605> Itaque, si quis adhuc locus admonitioni est apud te, suadeo obtestorque vt ab hac instituti tui discedas via, teque dum possis reuoces, tuumque vel agnoscas morbum vel fateare errorem, quodque reliquum est vitæ emendationi accommodes, non impietati confirmandæ subseruire velis. Profuisse et patriæ et tibi, si ante annos fortasse viginti orbus vita delirij huius magistrum seminatoremque <606> te minime præbuisses. Plus ortum ab vno te scandali atque ineptæ contra ecclesias nostras est sugillationis, quam a ministris euangelij multis ex verbo Dei sparsum est et publice explicatum.
dåben, strider imod den slags humbug. Man kan ikke finde sandhed i udsagn der ikke fremføres ad de kendte veje til belæring og oplysning for menneskene - de veje som er bekræftet af Guds ord - men tværtimod med falske og bedrageriske midler som dette væsen og dets underlige tale. At tiden var inde for anger og domfældelse kunne også ses af havets brølen ved kysterne og bølgernes frygtindgydende vrede, og sådanne tegn stammer fra vor store læremester Kristus - men at den slags gudinder kunne optræde som prædikanter var der aldrig nogen der havde hævdet. Det sagde man end ikke om sibyller hvis spådomme om mange forskellige begivenheder ellers var berømte og udbredte både blandt hedninge og kristne.
Den sag han fremførte havde, sagde jeg, umådelige konsekvenser - den var ganske falsk og uforskammet fræk og kunne derfor medføre hele landets ruin, misbrug af og foragt for Guds ord, krænkelse af den kristne tro, forhånelse af kongen og evangeliets tjenere, styrkelse af Satans rige og fortabelse af menneskenes frelse. For mig at se var det enten opstået i en syg hjernes forstyrrede fantasi eller rent og skært bedrag. Det første kunne man undskylde med gamle menneskers tendens til melankoli, men det andet kunne man på ingen måde bære over med, hvilket allerede fremgik klart af de afskyelige rygter der var i omløb, og af den ufortjente svækkelse og vanære der var overgået vor kirke og religion. Jeg var derfor ikke i tvivl om at han ville blive straffet for sin uforskammede optræden, hvis han endnu engang gik til kongen med disse ammestuehistorier og ondskabsfulde løgne. "Og hvor mange der end har været med i komplottet", sagde jeg, "vil det alligevel være dig alene der bliver anklaget for denne uhyrlige opførsel og underkastet alle former for ulykker og lidelser. Så hvis du stadig er modtagelig for gode råd, vil jeg indstændigt opfordre dig til at forlade den vej du er slået ind på, mens du endnu kan. Du må enten indse at du er syg eller tilstå at du har været på afveje, og i den tid du har tilbage må du prøve at forbedre dig og ikke blive ved med at gå ugudelighedens ærinde. Det ville have været bedre både for dit fædreland og for dig selv, hvis du var død for en snes år siden og ikke havde opkastet dig som anstifter og udbreder af dette vanvid. Du har ene mand været ophavsmand til så mange oprørende og latterlige forhånelser mod vore kirker, at selv ikke evangeliets mange tjenere har kunnet udlægge og udbrede Guds ord så effektivt blandt folk.
