Du er her: Forside Tekstbase Lætus: De Nato (1577) Lætus: De Nato (1577), Side: 119 (304 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 119 af 147 sider (Side 304 i forlægget)

Lætus: De Nato (1577) - LATIN Lætus: De Nato (1577) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

agere obtentæ iam late aduersus alios victoriæ, dum fraudibus insidiisque, <619> violentia atque imposturis variis tum principes dementet tum affligitet subditos, eoque consiliis et superba quorundam persuasione respiciat, vt concordiam labefactet et salutis doctrinam rixis ac perturbationibus confundat. Restare hunc pene solum ex orbe Christiano angulum, quem dum aliquo oppugnet modo, equidem nullum nec modum certe nec occasionem intermissurum existimandum est.

"Cumque inclyti regis nostri animum, fidem constantiamque <620> ac gratitudinem erga filium Dei Iesum Christum intelligat et sciat, eumque minime passurum quæ tranquilla sunt moueri temere, vllasue opinionum nouarum vanitates disseminari aut spargi, versam scenam ita statuit vt a mari progressus simulet nympham, quæ cum <621> de vtilibus admoneat teque perferentem mandata miserit, equidem assensum mereare hominum vel mandati forma vel ficta religiosaue mittentis authoritate.

At vero spe etiam hac propitio Christo excidet. Nullo enim modo committendum est vt Diabolo poscente mandanteque preces ac lythurgiæ publicæ decernantur ecclesiæ, aut vllæ denique ministerij partes ad huius arbitrium vlla ratione accommodentur. Verbo Dei inherendum <622> esse, quod Christo et Belial nullam plane concedit tribuitue communicationem. Non igitur quod tua ista iubet nympha est faciendum, etiamsi vel minetur grauissima vel correptum pedibus præcipitem te deiciat in mare, simulque et tollat vitam et facti memoriam fluctibus inuoluat - quod factum multo profecto esset satius quam hac nescio qua obtemperandi licentia <623> et fabulam teipsum præbere hominibus, et famæ huius ad exteros etiam propagatæ delirio ineptam stultamque dare calumniandi nostra occasionem.

Et hæc quidem de nympha deque diabolo isto tuo tibi dicta sint - siue illum tibi ingessit morbus, siue figmenta hominum obtruserunt, siue ipse reuera apparens in hanc te, et senem iam et valetudine afflictum, coniecit perreptandi necessitatem.

<624> Grata admonitio hæc multis fuit, nosque sub vesperum Fridrickzburgo discedentes in pagum Herlouium, qui arci pene proximus est, deuenimus hospitio excepti a pastore ecclesiæ eius domi

Han kan næsten allerede fejre sin triumf over den sejr han har vundet over så mange andre: Han forblinder fyrster og plager deres undersåtter med list og bedrag, vold og forskellige former for svindel, og formålet med denne indbildske forledelse af visse mennesker er at svække enigheden og gøre læren om frelsen til offer for slagsmål og forvirring. I hele den kristne verden er der kun dette lille hjørne tilbage - og det kan vi forvente at han ved enhver given lejlighed vil angribe på alle de måder han kan.

"Da han nu kender vor høje konges mod, tro, standhaftighed og taknemmelighed over for Guds søn, Jesus Kristus," fortsatte jeg, "og véd at han aldrig vil tillade at roen bliver forstyrret uden årsag, eller at nye falske tanker vinder indpas og kommer i omløb, så har han besluttet sig for en ny iscenesættelse: Han er kommet op af havet i en havfrues skikkelse, har givet nyttige råd og anvisninger og sendt dig afsted med dem - og du har så kunnet vinde dig tilslutning blandt folk, såvel ved ordrernes udformning som ved den påståede værdighed og guddommelige autoritet hos den de kom fra.

Men hvis Kristus er os nådig, vil også det håb svigte ham. Det må på ingen måde tillades at der bliver pålagt vor kirke offentlige bønner og gudstjenester efter ordre fra Djævelen - eller i det hele taget at nogen del af vor gudsdyrkelse på nogen måde bliver tilpasset hans ønsker. Vi må holde fast ved Guds ord, der ikke åbner mulighed for nogen som helst forbindelse mellem Kristus og Belial. Derfor bør vi ikke gøre det din havfrue befaler, lige meget hvad hun truer med - også selv om hun tager dig i benene og kaster dig på hovedet i havet, og derved drukner både dig selv og din historie i bølgerne. Det ville alligevel være at foretrække, for nu gør du dig selv aldeles til grin blandt folk med din sære form for tjenstvillighed, samtidig med at du - fuldstændigt tåbeligt - giver anledning til at vi allesammen bliver bagtalt, når denne vanvittige historie når ud til omverdenen.

Det er hvad jeg vil sige om din havfrue-djævel - hvad enten det nu er noget du selv har fundet på i vildelse, eller det er noget andre mennesker har bildt dig ind, eller han virkelig selv har vist sig for at tvinge dig til at slæbe dig landet rundt til trods for at du er gammel og svækket."

Dette syntes mange var en tiltrængt formaning. Henad aften drog jeg fra Frederiksborg og kom til Nr. Herlev der er en af de nærmeste landsbyer ved slottet. Jeg lod mig her indlogere natten