Du er her: Forside Tekstbase Lætus: De Nato (1577) Lætus: De Nato (1577), Side: 122 (310 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 122 af 147 sider (Side 310 i forlægget)

Lætus: De Nato (1577) - LATIN Lætus: De Nato (1577) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

speties pietati datur, nequaquam tamen se facturum esse, ne quid vlla in re malis spiritibus imposturisque Satanicis concessisse perhibeatur ab his qui professioni apud nos euangelicæ aliquo modo detractum illusumque fortasse esse vellent. Depositum se a filio <634> Dei accepisse. Illud, eo qui tradidit commisitque protegente, ita se seruaturum vt monstrorum dæmonumque suasu a vera fidei ac bonæ conscientiæ via nequaquam recessisse videatur. Curæ sibi fore vt iuxta ecclesiarum nostrarum consuetudinem ex verbo Dei et ministrorum piorum consilio preces ac litaniæ publicæ indicentur - non diabolorum fraudibus vel pietas vel libertas ministerij se authore approbatoreque subiciatur.

<635> Ita locutus rex ablegari senem istum reuertique domum iubet, cui se vel ob morbum animi vel Satanæ dolos imposturasque ait parcere, nec grauius in eum quicquam esse consulturum. Paulo post senatus dimissus, rex vero in venationem profectus est.

Et hæc quidem erant eorum quæ circa regij infantis natiuitatem baptismumque <636> in hoc Daniæ regno præcipua contigerunt.

[In marg.:] Absolutum 24. septembris, anno 1577.

fruen sagde - hvor fromt det end skulle forestille at være. De der eventuelt kunne ønske at kritisere og latterliggøre vores evangeliske bekendelse måtte ikke på noget punkt kunne anklage ham for at have givet efter for onde ånder og satanisk bedrageri. Guds søn havde betroet ham nogle værdier, og ville stå ham bi i hans bestræbelser på at bevare dem. Det skulle aldrig kunne siges at han var blevet lokket bort fra troens og den gode samvittigheds sande vej af uhyrer og dæmoner. Han ville altid arbejde for at offentlige bønner og gudstjenester, efter almindelig sædvane i vore kirker, blev fastlagt ud fra Guds ord og efter fromme gejstlige råd. - "Fromheden og de gejstlige embeders frihed skal aldrig med min medvirken underlægges Djævelens bedrageriske virke."

Med disse ord sendte kongen den gamle bort med ordre om at rejse hjem. Han skånede ham, sagde han, fordi han enten var sindssyg, eller var blevet ført bag lyset af Satan - og han ville undlade at skride hårdere ind over for ham.

Kort efter blev rigsrådet sendt bort, mens kongen selv drog på jagt.

Dette var de vigtigste begivenheder i det danske rige i forbindelse med prinsens fødsel og dåb.

[I margenen:] Afsluttet d. 24. september 1577.