Tekstbase - kontekst
Du er på side 135 af 147 sider (Side 338 i forlægget)
Document Buttons
rarum ex Augustana Confessione interpretationem vlla ratione sit approbatum. Venere <700> ex Anglia quidam sub Christiano, qui quod de re sacramentaria (sic enim nunc plerumque vocant omnes) suspecti essent, hospitio suscepti aliquot dies, postea humaniter naulo transuectioneque libera dimissi sunt. Ante annos non multos chimeram aliam fama erat (neque enim aliter ea de re nobis exploratum est) de cæna domini et præsentiæ modo condi apud nos cæptam, sed cum res et verbo <701> Dei et publicæ ecclesiarum nostrarum confessioni aduersaretur, regia protinus authoritate et fide, quod has quidem ad terras attinet, e vestigio sublata atque sopita est. In aliis quid videmus et terris et regionibus fieri, res ipsa ante oculos collocata probat.
[[Magna autem cæcitas et temeraria profecto multorum est audacia qui, cum eruditionis opinione prestare cupiunt, in aliquo etiam haberi numero exoptant gestiuntque, saxum equidem <702> hoc vna cum aliis vrgere voluereque sine formidine aggrediuntur. Quorum deploranda mehercle est vel iudicij imbecillitas et lapsus vel actionis licentia, cum non vni alicui hominum sed vniuersæ ecclesiæ pernities ex errore ac dementia vnius quæsita esse videatur.
Vere sancteque dicitur vnum tantum esse rectum. <703> Quotcunque igitur finguntur rei extra rectum modi, etsi splendeant fortasse plurimum primasque adeo et postremas videantur in omni rationis figmentique humani theatro explere scenas posse, si ab eo quod rectum est vel asse tota vel semisse etiam dissideant, equidem tantum abest vt rei cui comparantur exprimant naturam, vt etiam multis nominibus obscurent, veritatem <704> tollant, dignitatem minuant, erroribus labefactent et consensionem auferant vel corrumpant. Aut quo meritus tandem Christus id facto est vt cui in cæteris ipsi habeatur fides, in cænæ sacræ institutione ac modo authoritas tantis animorum disputationumque incendiis omnino subtrahatur?
Alij spiritum concinnant, alij fingunt tropos, multi præpositionibus indulgent, transsubstantiationem papatus sancit, plerique quod
med den hellige skrift som den er udlagt i den augsburgske trosbekendelse. Der kom under kong Christian nogle folk fra England, som var mistænkt for at være sakramenterere (som alle vist kalder det nu). De fik ophold et par dage, og derefter blev de nådigt løsladt med fri befordring over havet. For ikke mange år siden var der et rygte (mere har jeg ikke kunnet finde frem til at det var) om at et andet fantasifoster begyndte at tage form her i landet, nemlig i spørgsmålet om nadveren og præsensformen. Men da dette stred mod såvel Guds ord som vore kirkers officielle konfession, blev det omgående manet i jorden og ryddet af vejen for disse landes vedkommende, hvilket kongen stod inde for med sin myndighed. Hvad vi ser foregå i andre lande og områder, står til gengæld uimodsigeligt lige for vores øjne.
[[Det er en vældig forblindelse, og en overilet dristighed der har grebet disse mennesker, når de i deres voldsomme trang til at stå frem og blive berømt for deres lærdom, frygtløst giver sig i kast med at rokke denne vældige sten, og med den flere andre. Den mangel på dømmekraft og den ubesindighed de udviser er virkelig fortvivlende, for denne vanvittige vildfarelse hos et enkelt menneske kan udgøre en trussel, ikke kun for den enkelte men for hele kirken.
Det er en guddommelig sandhed at der kun er ét der er det rette: Man kan digte en sag mange andre skikkelser på, og de kan stråle så overdådigt det skal være, og synes at kunne udfylde hver eneste rolle i hele den menneskelige fornufts og forestillingsevnes teater - men uanset om de afviger fuldstændigt eller kun en anelse fra det rette, er de alligevel så langt fra at gengive naturen i det de sammenlignes med, at de på mange måder fordunkler det, ophæver sandheden om det, svækker dets værdighed, underminerer det med vildfarelser og opløser eller nedbryder enigheden. Hvorved har Kristus gjort sig fortjent til dette: at han, som vi på alle andre punkter sætter vores lid til, under disse glødende og ophidsede diskussioner ganske skal berøves sin myndighed hvad den hellige nadvers indstiftelse og form angår?
Nogle forestiller sig en ånd, andre opdigter symboler, mange giver sig af med ..., pavevældet stadfæster forvandlingen, adskilli
