Tekstbase - kontekst
Du er på side 146 af 147 sider (Side 362 i forlægget)
Document Buttons
Hæc reipublicæ Christianæ ac gubernationis pars sollicitam profecto habet curam officio copulatam, cum nihil neque gratiæ cum iniuria concedendum, neque odio suscipiendum sit aduersus eos quos vel docendo diligentes scelerisque comperti ac manifesti puros, vel parendo sollicitos et faciles, suo quemque ordine locoque, esse omnino decet. <753> Si quem vel proteruia sua vel flagitij magnitudo scandalis atque ecclesiæ offensionibus obiciat, ita vt pastorum verbi Dei monitis obtemperare iam amplius fortasse nolit, præsidum iudicio authoritateque (dummodo aliis legibus aliisque factis præsidum ecclesiasticorum iudicio non eximatur) vel obedientiæ legibus restitui, vel pænarum metu grauitateque siue in ordinem redigi, siue loco submoueri, eaque ratione disciplinæ pulchritudinem in ecclesia conseruari posse.
Graue igitur officium et periculosum certe regij præsides hij gerunt, dum vel superintendentum <754> ministeria adiutent, vel pastorum querelis auscultent, vel disciplinæ violatores compescant, vel ipsis denique præsideant consistoriis, omnemque eam, quæ molestissima profecto est, rationem subeant, putent et gubernent. Magna hæc in crimina ac homines petulantes lucta, sed in pecunias maior, dum nec se corrumpi vir bonus sinat, nec auaritia periclitari veritatem regius præses velit.
Postquam <755> igitur in hanc formam ecclesiarum nostrarum administratio redacta est, aque prioribus istis episcoporum temporibus alij atque alij, variatis sæpe conditionibus, successissent, equidem hoc, de quo nunc agimus, anno prouinciarum aut territoriorum veterum hij præsides extiterunt. Et Lundensis quidem - hanc enim metropolitanam et archiepiscopi dignitate summam fuisse sedem notum est - Biørnoni Kooss, Sialandensis Lagoni Beck, Fionensis vero Georgio <756> Marsuino commissa est. In Chersoneso autem cum quatuor aliquando episcopi resedissent, in illorum vtique locum totidem præsides suffecti sunt. Arhusiensi - hunc enim ego locum cæteris antepono, quod in ea, quæ sine dubio pulcherrima totius Chersonesi Cimbricæ est prouincia, maiores meos omnes domicilia habere sua contigit, isticque ego prima literarum rudimenta adeptus sim - huic igitur Biørno Andersonius <757> præfectus est. Ripensi præsidet Ericus Lycke, Viburgensi Nicolaus Ionsonius, Wentsoliensi *** - quorum comperta industria et in officio sollicite perficiendo explorata fides est.
I det kristne samfund og dets styre har de en funktion der kræver særlig omhu og påpasselighed: På ingen måde må de tage uretfærdige hensyn til private venskaber, eller handle ud fra modvilje over for dem der, alt efter stand, enten skal forkynde samvittighedsfuldt og aldrig må gribes i nogen ugerning, eller skal adlyde samvittighedsfuldt og beredvilligt. Den der ved sit lastefulde liv eller ved store ugerninger vækker anstød og krænker kirken, kan, hvis han ikke længere vil lytte til formaninger fra Guds ords tjenere, atter kaldes til lydighed ved lensmændenes dom (medmindre andre love eller andre omstændigheder sætter ham uden for stiftslensmændenes myndighed), eller ved selve frygten for en alvorlig straf blive bragt til fornuft eller måske fjernet fra stedet - og således kan ro og orden på bedste vis opretholdes i kirken.
Det er derfor et betydningsfuldt og risikabelt hverv disse kongelige lensmænd udøver: De bistår superintendenterne i deres embede, de modtager klager fra præsterne, de irettesætter dem der overtræder kirkens regler og endelig forestår de også selve landemoderne. Hele dette uhyre vanskelige område har de påtaget sig at lede. Kampen mod forbrydelser og skrupelløse mennesker er stor og krævende - men endnu større er kampen mod pengene, for en retskaffen mand lader sig ikke bestikke og en kongelig lensmand lader ikke griskhed true sandheden.
Efter at ledelsen af vore kirker havde fået denne form, og en række mænd siden biskoppernes tid havde efterfulgt hinanden under stadig vekslende omstændigheder, havde vi, i det år der her berettes om, følgende lensmænd over de gamle stifter: Lund - der som bekendt var ærkebispesæde og dermed det øverste bispesæde - var overdraget til Bjørn Kaas, Sjælland til Lauge Beck og Fyn til Jørgen Marsvin. I Jylland, hvor der tidligere havde siddet fire biskopper, var der i deres sted nu kommet ligeså mange lensmænd. Århus - uden tvivl det smukkeste stift i hele Jylland, og den egn jeg sætter højest, fordi den har været hjemsted for alle mine forfædre, ligesom jeg også selv har erhvervet mine første kundskaber der - står under Bjørn Andersens ledelse. I Ribe sidder Erik Lykke, i Viborg Niels Jonsen og i Vendsyssel
