Tekstbase - kontekst

Trætte; Der Slosf: war borte sagde ieg til quinden, Gud beware oss; torde i sige de Ord, torde I tage Sacramentet paa Løgn, oc sige ded i min paahør, der ieg dog wiste att ded er Slosf: traa; hwad er i et Vguddelig Creatur; Hun swarte med en halff latterlig Mine; Ieg sagde, att wille tage Sacramentet derpaa, men ieg giør ded icke derfor; O Dina tenkte ieg, du ligner hender icke forgiæffwis; Gud skille mig wed dig: oc sagde ieg, meener I att saadan forfløyen ord icke er Synd, oc Gud wil straffe ded. Hun kaste med sin Nacke oc sagde, ligger der nogen mact paa den traa, ieg kand betale ham den, ieg haffwer intet staallen den fra ham; hand haffwer flyd mig den selff, ieg haffwer giort som Skrædderne giøre, de stiæl intet, man flyer dennem ded; hand weyede oc icke traaen til; ieg gaed intet swart meere, end ieg sagde, I toe om ded, ieg kymrer mig intet derom; men ieg bad Tøtzløff giøre sin fliid for att skille mig wed hender, oc wære mig om en anden som war aff et gott rycte; Tøtzløff fornam att Karen haffde begierlighed att komme til mig igien, berettede mig ded; Slosf: bleff oc dermed til fritz: Ded bleff holt dult for Inger intil alting war saa laget att Karen en Afften til Maaltiid kunde komme op. Der Slozf: haffde luct op, oc sat sig i ded anded Rom, oc quinden kom vd sagde hand. Nu Inger (sagde hand) packt iu Paknelken toe sammen, nu skøll ii fort; Ia H. Slosf: (swarte hun) oc loe, bar Madden ind til mig oc sagde mig hwad Slosf. haffde sagt; sagde der hoes ded er hands skiemt; Ieg hørte ded