Tekstbase - kontekst

end att sige, til quinden med en søemoedighed, O hwilcken Spott. taler med Slosf: oc beder hannem bede Kongen, att ded som er opsat maatte tagis need igien, oc icke bliffwe siddendis; Quinden gik vd, oc talte sacte til Slosf., men hand swarte høyt oc sagde; Ia wol her vnter, dar sollen mehr her auff, ia mehr mehr herauff, sagde saa ett gott tag de samme Ord. Ieg laae saa stille hen talte intet, slog mig med miine egne tancker, snart trøstede ieg mig, oc haabte att ded som war skeed wed Billeded war et tegn, att de icke kunde faa Manden; saa tog frycten igien sit stæd: Spotten actede ieg intet, thi der war alt formange Exempler aff stoere Herrer i Frankriig, hwis Billeder, oc Contrafeier aff Bødelen war forbrent, som siden igien kom til stoer ære. Der om Afftens Maaltiid bleff opluct, war der en hwisken med Slotzf. oc quinden; der bleff oc send en Lacquei, som stoed vden for den vderste dør, som loed kalde Slosf: vd til sig; (Min Seng stoed liige for dørene, saa naar alle tre døre erre oplucte, saa kand ieg see til trappe døren som er den fiærde dør) Hwad quinden kand haffwe berettet Slosf: kand ieg icke wiide, thi ieg haffde den dag icke talt et Ord anded end begiært att fly mig hwis ieg behøffwede; sagde oc intet widre end ded samme i mange dage der effter, saa Slosf: bleff Kee aff att spørge quinden meere ad, thi hun haffde intet att sige hannem om mig, oc hun laae hannem siden stetze paa, med begiæring att komme vd, hun kunde icke saa leffwe sit Liiff, men som hun fik