Tekstbase - kontekst

hiolpen til att forkorte ded Barns dage, thi ded kom saa paa tale engang om Encker som giffter sig igien, da sagde hun iblandt anded, den der wil giffte sig andengang, maa icke haffwe Børn, thi saa forligis aldrig Manden med quinden: Ieg haffde meget der imod at sige, oc der iblant ded, att ieg spurte, hwad en quinde skulle giøre dertil, som haffde et Barn med sin første Mand? Hun swarte med en hast legge Puden paa hoffwedet. Ded kunde ieg icke kiende for gott, men for stoer Synd, lagde ded witlyfftig vd; hwad Synd (sagde hun) om Barnet altiid war sygt, oc Manden bleff kranteworn derfor: Ieg swarte dertil som ded sig burte, oc hun bleff icke wel til fritz, den tale lagde ingen goed grundwold hoes mig, om henders vdloffwede troeskab. Quinden lawerte saa, førte mig fremdelis Budskab ind fra Kusken hwad nyt der passerte; Maren Bloks sendte wed hannem oc Candiseret Sucker, laante mig en Bønnebog, oc ded himmelig, thi ieg maatte slet ingen Bøger haffwe, icke Syenaal eller Knappenaal, derpaa haffde Quinden giort Eed for Slosf: effter Dronningens Befaling.

1664. Ded Aar gleed saa hen; Nyt Aars Dag ynskede quinden mig ett glædeligt Aar; ieg tackede hender, oc sagde ded kand Gud giøre, Ia (sagde hun) om hand wil: wil hand icke (swarte ieg) saa skeer ded oc icke, oc saa giffwer hand mig oc Taalmodighed att bære mit tunge Kaars; Ded er dog tungt (sagde hun) for mig, hwad skulle ded icke wære for eder; maatte ded enda bliffwe derwed oc icke bliffwe wærre for eder. Mig syntist att ded kunde