Tekstbase - kontekst

Ieg skammede hender vd, oc sagde, hwad om hand wiste ded i bander ham saa, meener i icke att hand bragte til weye att i fik att staa Skriffte, ded er nu nesten toe Aar i haffwer icke wærret til Guds Bord, oc i kand faa Præsten til eder oc i wil icke; Ded sactede hender noget, oc sagde hun, hwor wille hand faa ded att wiide vden i wille sige ham ded; Ieg sagde, hwad her inde skeer oc sigis kommer ingen wed vden os toe, ded giøris icke fornøden att andre wed; Dermed war ded wel, hun lagde sig att Soffwe saa forgik den wreede, men hadded bleff wed immerfort. Slosf: laae saa hen i stoer piine kunde hwercken døe eller leffwe. En Middag som Balcke lucte op, kom ind med hannem en Mand meget dollig klæd, med en graa reffwen Kiortel fittet, oc faa knappe som war til att knappe, med en gammel hatt som saed en hengende fier paa, som haffde wærret hwiid, men neppeste for Skarn kunde kiendis; hand haffde toe lærritz strømper paa, oc et par meget forslit Skoe, som war bunden til med Hyssing. Balcke gik til Borded der vde, oc Skar Steegen, dermed gik for ded vderste Roms dør att staa, med sin Hat i haanden giorde en Rewerentz oc sagde, hir mit nehme ich meinen absheid, dieser Man sol Slosf: seyn; Ieg spurte om hand intet kom til mig igien, hand swarte, nein, nicht vor dis mahl; saa tackede ieg hannem for hands høfflig opwartning, oc ynskede ded maatte gaa hannem wel. Pær Kudsk lucte Døren oc den ny Slozf: som heeder Iohan Iæger loed sig icke see aff mig den dag, icke heller til Afften; Ieg sagde