Tekstbase - kontekst

En dag der quinden kommer neer, offwen fra huor hun haffde reenset Nat Keedelen, oc Dørene ware lucte, sagde hun til mig den Christian her gaar haffwer talt med mig der oppe, hand kand aldrig fuld sige, hwor ynckelig ded gaar Doctern, hwor hart hand er fengselet; oc hwor slæt Maed hand faar, nu siden Balcke kom bort, hand haffwer ingen lyss lengre end hand faar Maed, oc ingen lyssning vden aff hullet paa hands dør som gaar vd i ded vderste Kammers, hand bad mig att ieg skulle sige eder ded; taarene kom hannem i hands øyen, saa stoer medliidenhed haffde hand med hannem; Ieg sagde, ded er oc alt ded man kand giøre, oc ded er Christeligt att haffwe medliidenhed med sin Næstis Vlycke: Den stackels Mand faar att haffwe taalmodighed saa wel som ieg, oc wii maa trøste os med en goed Samwittighed; io haardere hand liider, io snarere faar ded ende, hand er en gammel Mand. Toe dage der effter kom hun atter med en Snak fra Christian, Doctern loed mig helsse, oc hand spurte saa flittig om ieg haffde helbreden, sagde widre Christian skulle nok fly ham hwad ieg wille sende ham; Ieg tog den snak an for en Fristelse, sagde endelig, att Christian kunde tage et stycke aff Stegen, naar Slosf: war inde hoes mig; oc hand kunde wære sig om noget for att slaa wiinen i, saa kunde hun sniige sig til att gyde ded aff mit begere; oc bede Christian helsse Doctern; Ded bleff antagen oc haffde ieg nogle dage roelighed; Christian føyede sig meget effter quinden, satte lit ont imellem hender oc Taarngiæmmeren, giorde ded strax gott igien, saa sladder haffde ieg nok aff; endeligen siger hun engang, ded er dog en ærlig Karl den Christian, hand haffwer fortælt