Tekstbase - kontekst

efftermiddagen heel bedrøffwet, ieg spurte hwad hender skade? hun sagde, O! ieg haffwer intet att giøre; oc ieg maatte ingen gierning tage med mig, ieg lengis mig døe. Ieg spurte hwad gierning hun kunde giøre? Spinde (swarte hun) er min meeste giærning, ieg kand, oc Sye grofft, oc binde noget; Aff alt ded haffde ieg intet att hielpe hender med; tog nogle ender aff Silcke frem som ieg giemmer aff ded ieg klipper aff, som erre for stackede att arbeide med, oc anden Pluk silcke aff Nattrøyer oc strømper, hwor til ieg haffwer giort mig en Hægle aff smaa Knappenaale bunden paa en Pind, der hægler ieg ded med, oc giør ded brugeligt til att stoppe huer med, oc sagde ieg til hender, der haffwer i noget att giøre hægler mig ded. Hun bleff saa aff hiertet glad saa ded gaff mig et gott behag. Ieg befant aff henders fortelling om et oc anded, hender i sin tiid war hæntis, att der war et gott hierte i hender, att hun war bleffwen offte bedragen for sin goedtroenhed; Hun haffde oc kiendt mig i min welmact; tient en Raadmans quinde som i miine brøllups dage war Forgangs Kone, oc kom den statz med Fyrwerck oc anden herlighed meget wel ihue, græd naar hun fortælte ded, oc haffde en stoer medliidenhed med mig, hun war en Iyde, en bunde daatter, men gifft med en Regiments Quarter mester: Saa ieg effter haanden fik affaiction til hender; bad hender hælsse Christian, oc spørge hworledis doctern liide; sagde hender att Christian wel kunde giøre stønnem nogen tienneste, att kiøbe et oc anded for os, thi hand haffde en dreng ia stønnem toe, som gik ærinder for hannem; men ieg troede icke quinden, saa hand kiøbte aldrig intet for mig, til med wille den quinde intet spinde; men Christian skulle nok flye oss nu, hwad wii wille haffwe for worris Lyss: oc efftersom hun icke skiøttet om att dricke wiin (thi hwer maaltiid fik quinden da en halff potte, frans wiin)