Tekstbase - kontekst

Hoff Iomfern de hebben verløf an iu toe spreken. Først kom ind en frue ind, hwis Ansict icke fuldkommen war mig bekiendt, dog nogenledis, thi ieg haffde kiendt hender i Hag hoes G. Løwensteen Der paa kom ind Hertzoginnen aff Glüksburg Frøcken Augusta hwilcken war kiendelig nok for mig hun war icke meget forandret; Derefter Curfyrstinnen aff Saxen, som ieg oc nok kunde kiende paa sin H. Fader; Oc sidst worris allernaadigste Dronning, som ieg meest beskuede, oc fant de liniamenter i henders Ansict saaledis som Peter Iensen hender haffde beskreffwen, saae oc en stoer Demant paa henders Armlaas, oc en paa Fingeren huor Handsken war opskaarren: Hendis Majt: støttede sig til Slagborded, strax effter helsen; F. Augusta løb hid oc did i hwer wraa: Curfürstinnen holte sig wed døren; F. Augusta sagde, Fi, was is hir ein hæsslich gemach; hir kønte ich nicht einen tag in leben, mir wundert das ihr habt es so lange kønnen aussharren; Ieg swarte. Das Gemach ist nu so als es Gott vnd Ih. Majt: gefælt, vnd so lange Gott wil, so werde ichs aussharren kønnen; Saa gaff hun sig i Snak med Slosf: som war halff fuld, oc talte med hannem om Balckis gifftermaal, som effen haffde bryllup samme dag, med sin tredie Hustrue, talte ille om, att giffte sig saa tit, oc Slosf: swarte allehaande galskab der til: Hun spurte mig om ieg haffde lopper; Ieg swarte