Tekstbase - kontekst

att ieg haffde nogen himlig Breck, thi ieg laa vdi ded linnen Skiørt de gaff mig oc vdi mine Strømper: Maren meente, ieg haffde en Funtanele paa ded eene Been, fortrode mig, att en Iomfrue til Hoffue hun Naffn gaff, henders meget goede wen haffde en Funtanele, som ingen vden hun wiste, icke engang Iomfruens Sengenetter. Ieg tenckte wed mig, da tier du wel med din wen, giorde hender icke wiissere, loed hender i ded fald troe huad hun wille. Ieg war meget Suag vdi de toe Dage. Oc efftersom ieg intet fortærede vden zitron oc Øll, bleff Maffuen der offuer Swæcket, oc kaste ded fra sig omsider. Naar Maren talte derom til Slozf. suarte hand: dass ist guth, so kombt das bøsse vom Hertzen ab. Anna war icke meer saa Beskæfftig. Men Slozf. war lige Lystig. Den 17 Augusti. lucte Slozf. icke op førend imod 8. slet, oc spurte Anna hannem, huor ded gick til, att hand haffde Soffuet saa lenge; Hand skiemtede noget, siden drog hand hender hen til Døren oc huisskede med hender: Hun gick intet hiem den Morgen: Hand gick saa vd oc ind; oc sagde Anna saa høyt til Maren att ieg ded kunde høre, (i huor wel hun loed saa som hun wille huisske) Ieg er saa bange att min Krop rister, endog ded gaar mig icke an: Iesus beware