Du er her: Forside Tekstbase Tycho Brahe: Elegi til Erik Lange (1584) Tycho Brahe: Elegi til Erik Lange (1584), Side: 2 (182 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 2 af 3 sider (Side 182 i forlægget)

Tycho Brahe: Elegi til Erik Lange (1584) - LATIN Tycho Brahe: Elegi til Erik Lange (1584) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
Sive Cupidineo te nox qvoqve conficit igne, Sit tibi Vestarum lucidus ignis amor. Deniqve qvicqvid erit, leviter qvod nectit amorem, Et gravis et melior fac cito pellat amor. Sic amor alterius fiet medicamen amoris: Omnia qvi vincit, se qvoqve vincat amor. Tu modo, si dubitas, notam te confer ad arcem Uraniæ, insvetus hic tibi crescet amor. Crescet, et alterius fervor decrescet Amoris; Hic in amore potes discere qvid sit amor. Seu juvet Æthereas mundi specularier arces, Ætheris intrabit pectora mirus amor: Seu magis igniferas placeat scrutarier artes, Magnus in igne aderit, cum siet ignis, amor. Musarumqve choros dulces et Apollinis artes, Qvas Charites redamant, numne repellat amor? Singula qvid referam? Veri penetralia amoris Quando subire datur, vanus abibit amor. Hæc tibi Tychonis, qvo te multumqve diuqve Proseqvitur, charus scribere jussit amor. Nec scripsisse satis fuerat, nisi pressa veniret Littera, suppressus qva vetus iret amor. Pressis ille tuo residens in corde lituris Scilicet est pressis obliterandus amor. Vt novus et melior, qvi te revocetqve juvetqve, Impressus menti restituatur amor. Imprimere Uraniæ Musæ, Vulcanus, Apollo Qvem poterint, vanus qvando peribit amor? Id si noster amor, si typi et littera pressa Expedient, aderit mox tibi qvantus amor? Magnus is est, fateor, qvo nunc torqveris amore, Parvus erit, veniet cum tibi verus amor. Nec frustra hunc veteres parvum finxere Poëtæ, Cum neqve sit magnus sit neque fixus amor. Sydera nec vincit penetrat nec viscera terræ, Sed perit in minimis iste pusillus amor. Verior et major typis tua pectora nostris Musa omnes superos orat ut intret amor.
Og hvis du også natten lang fortæres af Cupidos ild – Fat kærlighed til Vestas klare ild. Kort sagt, hvad det end er der så løsagtigt binder dig i kærlighed, lad snart en seriøs og bedre kærlighed fortrænge det. Sådan kan kærligheden blive midlet mod den anden kærlighed. Kærligheden der besejrer alt, skal også besejre sig selv! Og hvis du tvivler, skal du blot begive dig til Uraniborg, her vil en uvant kærlighed få tag i dig. Og mens dén vokser, vil den andens hede aftage. Her kan du i kærlighed lære hvad kærlighed er: Hvis du har lyst til at udforske verdens himmelske tinder, vil en utrolig kærlighed til himlen fylde dig. Og hvis du snarere ønsker at forske i ildens kunster, da vil stor – brændende – kærlighed opstå i ilden. Og tror du kærligheden vil forsmå musernes yndefulde sang og dans, og Apollons kunst, som gratierne elsker? Jeg kunne blive ved: Når denne sande, dybe kærlighed får lov at træde til, hører den tomme op. Det er den kærlighed som Tycho i så rigt mål, nu som altid, skænker dig der får ham til at skrive dette. – Og "skrive" havde ikke været nok, hvis ikke brevet kunne komme trykt og undertrykke denne gamle kærlighed. For når den kærlighed med sådant eftertryk er skrevet i dit hjerte, skal der naturligvis et tryk til nu at fjerne den, så at en ny og bedre kærlighed – til glæde og fornøjelse for dig kan trykkes ind i sindet. Og tror du vel den kærlighed Urania, Vulcanus og Apollon kan trykke ind, vil miste sin betydning og sit indhold? Hvor stor en kærlighed kan du dog ikke opnå, hvis min til dig, og denne trykte tekst og disse typer gør indtryk på dig? Ganske vist er den kærlighed stor der plager dig nu, men når den sande kærlighed kommer til, bliver den den lille. Det var slet ikke uden grund at de gamle digtere tænkte sig kærligheden som en lille dreng, for den er hverken stor eller pålidelig. Den kan hverken nå stjernerne eller trænge ned i jordens indre. Den lille fyr fortaber sig i småting. Min muse beder, ved hjælp af mine typer, de høje guder om at lade den sandere og større kærlighed tage sæde i dit bryst.