Præsentation
Jon Tursens Vocabularius rerum (Kbh. 1561; LN 1598)
Skåningen Jon Tursen (el. Turson, ca. 1512 - ca. 1577) var kannik ved domkirken i Lund og fra 1540 til senest 1557 rektor for latinskolen sammesteds. Ud over ordbogen omfatter hans trykte forfatterskab en række oversættelser til dansk af religiøs litteratur og af Carions krønike (1554). Derudover efterlod han sig en række utrykte historiske værker, hvoraf en kort kirkehistorie og en skildring af Syvårskrigen er bevaret.
Vocabularius Rerum, der er hans eneste filologiske værk, er et tematisk struktureret latin-dansk vokabular. Substantiverne er ordet emnemæssigt i 44 afsnit. Dertil kommer 10 afsnit med verber, opstillet efter morfologiske kriterier, et afsnit med juriske begreber og et med moralske fyndord. Dette er den tidligste tematiske ordbog, hvori dansk indgår.
Litteraturliste:
Jon Tursen, Vocabularius rerum. Udg. af Jørgen Larsen. Det 16. århundredes danske vokabularier 3. København: Universitets-Jubilæets danske Samfund, 1975
Dansk biografisk leksikon (Hens 1984)
Gunnar Carlquist. 1952. Lunds stifts herdaminne från reformationen till nyaste tid. Serie 2: Biografier. 4: Torna kontrakt. Lund, s. 473–77
Henrik Andersson, Ebba Hjort og Merete K. Jørgensen: “Man skal ikke give bagerbørn hvedebrød. En artikel om leksikografisk arbejde.” Ord, Sprog oc artige Dict. Et overblik og 28 indblik 1500-1700. Festskrift til Poul Lindegård Hjort, red. Flemming Lundgreen-Nielsen, Marita Akhøj Nielsen, John Kousgård Sørensen. København 1997, 101-14.