Tekstbase - kontekst
Du er på side 10 af 38 sider (Side A6r i forlægget)
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - LATIN
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
Dum patrios linquo fines, peregrinaque lustro
Rura (nouenarum superatus amore sororum)
Iactarunt, possis vix vt benè credere Thyrsi.
(THYR:)
Quippè fidem Corydon dictis facit ora colorans
Pallor, et apparens macies in corpore toto.
Vsque adeo, penitus quod sis mutatus ab illo
Qui patrias pernas et pingues deseris offas,
Tunc benè pastus eras, at nunc vix ossibus hæres,
Vilior imò etiam solito, tua penula testis
Esse potest, vsumque pedi quod fustis habebit.
(COR:)
Haud aliter fit cum peregrino ignotus in agro
Degit, et à fidis procul est semotus amicis.
Ast ego quid contrà quoque te mutasse priorem
Tàm vultus habitum, quam vestis cerno figuram?
Nam nunc ruga tuam non sulcat, vt anteà frontem,
Tristia nec pronus figis modò lumina terræ,
Inficit aut faciem fuligo, nec amplius hærent
Labra situ, scapulasúe hirtus tibi crinis obumbrat:
Pendula vel casum minitatur stiria naso:
Plurima confusam nectunt neque stramina barbam,
Implicuit solitas in eam nec Aranea casses.
Adde quod et lacero, quoque versicoloribus aucto
Panniculis sagulo liber sis, semper ab vno
Quod pendens humero terram malè verrere sueuit.
Denique non magè iam perones turpiter amplos
Prominulis caligæ fibris, onerando fatigant:
Prospicit aut tremulis, soleas per, stramen aristis.
Quid multis? nouus es Thyrsis vultuque, coloreque
da jeg forlod mit fædrene land og drog ud i de fjerne,
fremmede egne (besat som jeg var af de yndige muser),
at du næppe engang vil tro hvad jeg siger, min Thyrsis.
(Thyrsis:)
Jo, såmænd, dine ord bekræftes af kindernes bleghed,
og af det manglende huld som hele din krop bærer præg af
i en grad så du selv er ganske forandret fra dengang
da du forlod dit hjem med dets skinker og fedende retter.
Da var du velnæret – nu er der knap nok kød på skelettet.
Også af kappen der nu er langt mere lurvet end ellers,
ses det, såvel som din stok, der tjener til støtte for foden.
(Corydon:)
Ja, sådan må det jo gå når man færdes i ukendte egne
langt fra sit hjem og fjernt fra alle de trofaste venner.
Du derimod, hvordan går det til at du er forandret?
Ansigtets udtryk er ændret, dit tøj er ikke som førhen.
Rynkerne furer jo ikke som før i tiden din pande,
øjnene fæster du ikke i dag mod jorden af kummer,
ejheller sværtes dit ansigt af sod, dine læber er ikke
fulde af snavs, og strittende hår når ikke din skulder,
dinglende istappers fald fra næsen er ikke en fare
lissom dit skæg ej heller er fyldt med filtrede halmstrå,
eller det velkendte garn som edderkopperne spinder.
Læg dertil at du nu er fri for den hullede kåbe,
lappet med klude og stof i alverdens kulører, som altid
hængende ned fra den ene af skuldrene slæbte på jorden.
Sidst, men slet ikke mindst: dine hoser med strittende tråde
lægger sig ikke i dag så tungt på de mægtige støvler,
hvorfra strå med vippende aks titted frem gennem sålen.
Kort sagt: en helt ny Thyrsis i blik så vel som i farve,
