Tekstbase - kontekst
Du er på side 12 af 38 sider (Side A7r i forlægget)
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - LATIN
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
In gremium Corydon ego largiter omnia fundam.
(COR:)
In longum forsan, nos inter, sermo trahatur,
Atque via fessis, statio solet esse molesta,
Vixque teres vltrà incumbentem sustinet alnus:
Attamen optarem vehementer noscere cuncta.
(THYR:)
Vis nos ne illo igitur viridi considere colle
Frondentis patulo Platani sub tegmine, fontis
Propter aquam, qua non vitreis vmbrosior vndis
Alter in his vsquam fluit, estque salubrior, oris:
Nutrit odoriferis vel plures floribus herbas:
In spem baccarum, fouet aut cum Vitice, Myrtos
Iugiter afflatas zephyrique apiumque susurro.
(COR:)
Quò tibi cunque lubet concedere Thyrsi sequor te.
(THYR:)
Ergò age iam paribus properemus gressibus illuc.
Assideas mihi sed propius: Nunc arrige sensus.
Optimus ô Corydon hæc Pan mihi gaudia fecit
Pan tenet ætherei sacra qui Pineta Lycæj,
Omnia qui fecit, moderatur, et omnia seruat:
Præcipuè sed curat oues, ouiumque magistros
Quotquot eum agnoscunt, benè fidunt, atque verentur.
Ipse meos vltrà est cantus haud passus inanes
Quos mea arundinibus, constat quæ fistula septem
Hactenus ingemuit, sed pondus fecit habere
Nunc tandem, votisque dedit tam sæpè petitos
Euentus, hæc non cur gaudia quæso fouerem?
(COR:)
Thyrsi precor, quid sit non longa exordia necte,
Expedias breuius, mihi mens in pulte vagatur.
(THYR:)
Scis Corydon estque heu nimium meminisse necesse
og i rigeligt mål lægge alting frem for dit øje.
(Corydon:)
Sådan en snak kan nok trække noget i langdrag, min Thyrsis.
Når man er træt af at gå, er det ofte lidt plagsomt at stå – og
ellen jeg hviler mig mod, kan snart ikke bære mig mere.
Men jeg har godt nok rasende lyst til at vide det hele.
(Thyrsis:)
Mon vi så ikke sku sætte os her på den græsgrønne bakke,
under den løvrige løns vidt favnende dække og nær ved
kilden, hvis glasklare vand i skyggen er kølig som nogen
kilde der udspringer her i vort land, og sundere også?
Ingen gir kraft til så rigt et flor af duftende blomster
eller, med udsigt til bær, både kyskhedstræer og myrter,
duvende blidt under zephyrens sus og biernes summen.
(Corydon:)
Jeg går med hvor end du har lyst at sætte dig Thyrsis.
(Thyrsis:)
Jamen, så lad os følges og straks gå hen hvor jeg sagde.
Sæt dig nu her ved min side, min ven, og spids dine ører.
Det var Pan, den prægtige gud, der gav mig den glæde,
Pan, der bor i den hellige lund på det høje Lycaeus,
han der har skabt og har magt over alt, og har opsyn med alting,
men som især drager omsorg for får og for fårenes hyrder,
alle der kender ham godt og viser ham tillid og ære.
Han holdt til sidst ikke ud at høre de åndløse sange
som min fløjte, de syv små rør der udgør min fløjte,
indtil den dag havde udstødt i støn, så han lod dem få tyngde
langt om længe, og skænked mig det jeg så ofte har ønsket.
Det må vel være en grund for mig til at fyldes med glæde?
(Corydon:)
Thyrsis, jeg ber dig, hold op med at væve i langtrukne forord!
Få det nu frem i en fart, jeg er ganske forvirret i hodet.
(Thyrsis:)
Jo, du ved – og ak, det er frygtelig vigtigt at huske! –
