Tekstbase - kontekst
Du er på side 23 af 38 sider (Side B4v i forlægget)
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - LATIN
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
Congressos, etenim quis nescit in aëre posse
Præter pennigeras, nullos pugnare, volucres?
(THYR:)
Veliuolis igitur sulcatur nauibus aër?
Præbeat iste tibi portum dare vela volenti.
Belligerisnè patet spaciosum classibus æquor?
(COR:)
Thyrsi peregrinis ego cum versarer in oris
Crede mihi, quid sint, quid sint semel æquora sensi.
Persuadere mihi nec possum viuere quenquam
Fascinat incautam cui tanta audacia mentem
Vt se cæruleis tentet committere lymphis.
Namque ego, vix credas, ex illo tempore quantùm
Ad nomen nauis trepidem, mortemque pauescam.
(THYR:)
Quæ tua sint igitur narrare pericula perge.
(COR:)
Fortè die festo fluuij spaciabar ad vndas
(Solus et ignotus) vocitant quem Saxones Albim:
Arbitror hunc vastum dici mare, namque locorum
Non vsquam visa est mihi copia maior aquarum.
Dumque ibi ludentes fulicas, mergosque sonores
Spectarem, quidam venit en Stratiota, strepentes
Indagans anates, mihi lætiferoque tremendus
Sclopeto, limisque tuens, ait ocyus: heus tu
Stellio quid mergos numeras? hanc illico lintrem
Dirige, donec aues (en remum) consequor istas:
(Hæc mandans anates et cymbam monstrat aduncam)
Meque ita confestim secum conscendere cogit,
Horrentem fluctus, et gurgitis ima trementem.
Nec procul à viridis vehimur iam margine ripæ,
Ferrea terribili quum glandem canna fragore
(Corydon:)
Hvorfor fortæller du mig at det var på jorden de mange
krigere mødtes til slag? I luften, det ved da vel alle,
dér kan ingen jo slås, rent bortset fra fjerklædte fugle.
(Thyrsis:)
Tror du at skibe med flyvende sejl kan krydse i luften?
Vi må da håbe der findes en havn når du sejler deroppe!
Tror du der ikke er plads på havet til kæmpende flåder?
(Corydon:)
Thyrsis, da jeg rejste om i de fremmede lande derude,
tro mig, da fik jeg lært hvad et hav er, én gang for alle!
Nej, jeg kan ikke tro at der findes et menske på jorden
med så sorgløst et sind at han lar sig i den grad forlokke
at han vover sig ud under sejl på de blånende bølger.
Nej, du tror det er løgn, så frygtelig angst jeg har været
siden den tid blot man nævner er skib, ja, bange for døden.
(Thyrsis:)
Jamen, fortæl da, fortæl, hvad var det for farer du mødte?
(Corydon:)
På en helligdag var jeg engang – alene og ukendt –
ude at gå ved den flod som sachserne kalder for Elben.
Et umådeligt hav må man kalde den flod, for jeg har da
intet sted på min vej set vand i så vældige mængder.
Mens jeg nu dér stod og så på legende blishøns og skingre
måger – ja se, da kom en soldat der var ude at jage
rappende ænder, en skræmmende fyr, syntes jeg, med sin bøsse
fuld af død. Han skævede til mig og sagde så: "Hør du,
stå ikke dér, dit kryb, og tæl måger! Få bare lidt fart på!
Sejl du min båd derover til fuglene – her har du åren!"
(Og han peged på ænderne samt på en krumbygget jolle).
Og så tvang han mig med om bord dér lige på stedet,
ræd for vand som jeg var, og vidskræmt ved tanken om dybet.
Båden gled ud, men var stadigvæk tæt ved den græsgrønne flodbred
da med et, med et frygteligt brag, hans jernrør lod kuglen
