Tekstbase - kontekst
Du er på side 30 af 38 sider (Side B8r i forlægget)
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - LATIN
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
Nomina, quos honor, et titulus decorauit equestris.
Quid tibi præterea reliquos memorabo celebri
Nobilitate viros, atque integritate potentes?
Scilicet est soboles Munchorum qualis Olaus:
Summa vel est Abslon clarorum fama Iulorum,
Qualis et Holgerus, qualisque Georgius extant,
Florida Quεῖs roseum largitur nomina sertum.
Insuper et Petrus, laus summa, et fama perennis
Bildorum: immensum pariter decus Ottho Bradorum.
Adde etiam geminos Biornones, alter alumnus.
Khasorum ingenuus: veterum præclara sed alter
Biornonum proles: virtute probatus vterque.
His (est dignus enim) pariter superadde Iohannem,
Quo Schougardiacum meritò se stemma fatetur
Nobilius, iactatque suæ virtutis honorem.
Denique Nicoleon simul annumerare decebit
Cui genus à Khasis, prudentia Pallade surgit,
Quemque satis proprij commendat gloria facti.
Ni fieret, possem plures, mora longa, referre:
(Verum quos aliàs) Sed qui iam nomine constant,
Atque recensitos terra, pelagoque, domique,
Audisti, fuit his industria tanta, fidesque,
Tantus amor patriæ, belloque scientia tanta,
Vt iam seruissent iterum vicinia nobis,
Id nisi cum superis sors inuidiosa negasset.
Sed quid ego frustrà incuso fatumque, Deumque,
Perfidiam potius, fraudemque dolumque scelusque
Detestaturus nigri, sine fine, Menalcæ:
nu erindrer mig, mænd med ridderlig titel og ære.
Er det nødvendigt jeg remser dem op de talrige andre
mægtige mænd af adelig rang og redelig vandel?
Det er sådanne mænd som Oluf af Munk'ernes linje
eller som Absalon, kendtest iblandt de strålende Juul'er,
ja, eller Holger måske eller også som Jørgen, de to der
begge er smykket med navn fra en krans af blomstrende roser.
Dertil også hr. Peder, en pryd og evindelig hæder
for de Biller, og Brahernes glans og ære, hr. Otte.
Dertil kan lægges de to gange Bjørn, den ene af dem en
ætling af Kaas'ernes slægt, den anden et kendt og berømmet
afkom af Bjørn'ernes urgamle æt, højt agtede begge.
Til de nævnte kan tilføjes Hans (dertil er han værdig),
han gennem hvem den skovgaardske slægt med rette forstår sig
som en ædlere æt og bryster sig stolt af sin storhed.
Hertil må sluttelig føjes hr. Niels, den fornemme mand der
skylder de Kaas'er sin byrd, og Pallas Athene sin klogskab,
og som hævder sit værd med sin egen glorværdige indsats.
Flere end dem kunne nævnes, men det ville trække i langdrag.
Dem kan du få en senere gang – men dem jeg har omtalt,
dem som du her har hørt nævnt – til lands, til vands og derhjemme –
alle som én besad de så stor en iver og troskab,
hengivenhed til vort land og blændende indsigt i krigskunst
at de da gerne igen havde sikret vort nabolag for os
havde en modvillig lod og guderne tilladt dem dette.
Nej, hvor urimeligt, kaster jeg skyld på skæbnen og Herren
når der i stedet er grund til foragt for den sorte Menalcas
og for hans troløshed, svig og bedrag og fordærvede fremfærd?
