Du er her: Forside Tekstbase Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573), Side: 36 (C3r i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 36 af 38 sider (Side C3r i forlægget)

Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - LATIN Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
Flauaque de viridi fluxerunt ilice mella. Tanta fuit cunctis etiam concordia brutis, Nempè lupos ouis, ac inter vaga cerua leones, Et vitulus rigidos vt tuto errauerit vrsos. Cum canibus pauidæ steterintque ad flumina Damæ. Inter et accipitres impunè volârit alauda, Noctua cornices, auidos miluosque columba. Quid multis? pleno fuit vndique copia cornu, Vndique tuta quies, ac vndique summa voluptas.
(COR:) Hæc siquidem reditura putas, nunc denique Thyrsi: Desino mirari te quid mutauerit ipsum Et vultum gestumque tuum, vestisque figuram. Cur quoque lætitiæ passim tot signa dederunt Omnia, quæ vidi rediens, ac auribus hausi. Lætior excelsas cecinit frondator ad auras, Et volucrum lepido resonabant omnia cantu. Sunt quoque visæ omnes agitare cacumina syluæ, Atque feræ celeri protendere gaudia saltu. Et pecudum viridi grex luxuriauit in herba, Nec non pisciculus liquidis saliebat in vndis. Quin simul in vitreo ludentes amne sequuntur Naiades, et reliquæ glauca cum Doride Nymphæ. Hinc quoque cantantes Dryades, viridesque Napææ Inter semicapros Faunos, Satyrosque bicornes, Pallentes violas et grandia lilia cuncti Quassantes, viridi et redimiti tempora pinu, Leniter in celsis festas duxêre choreas Montibus, hæc animo fortasse futura tenentes:
og fra stenegens grønklædte top flød gyldenrød honning. Så stor fred og fordragelighed var der da mellem dyr at får løb trygge omkring blandt ulve, og løver blandt hjorte, ligesom kalve gik fredeligt om blandt grusomme bjørne, og den frygtsomme hind stod sammen med hunde ved åen, svalerne sikkert og trygt fløj om mellem strejfende høge, uglen blandt krager, og duerne selv blandt rovgriske glenter. Ja, kort sagt, overalt flød hornet da over af rigdom, alt ånded tryghed og fred, overalt var der fuldkommen lykke.
(Corydon:) Alt det mener du nu vil vende tilbage, min Thyrsis? Så kan jeg bedre forstå hvad det er der har ændret dig sådan, ansigtets udtryk, din holdning, ja selv det tøj du er klædt i, og hvorfor alt hvad jeg så, og alt hvad mit øre fik høre, da jeg kom hjem, bar tydelig præg af lykke og glæde. Træbeskæreren sang så glad mod den højeste himmel, og overalt lød den yndige klang af fuglenes kvidren. Ja, og man så hvordan hver en skov lod kronerne vaje, ligesom dyr sprang hastigt af sted som varsel om glæde. Flokke af kvæg tumled kåde omkring i det grønne på engen, og selv fiskene sprang og sprælled blandt brusende bølger. Sammen med dem sås da i leg i de glasklare strømme både najader og Doris, den blå, blandt de øvrige nymfer samt dryadernes syngende kor og de grønne napæer, hornede satyrer, fauner, som halvt er geder – og alle svingende blege violer i hånd og mægtige liljer, alle bekranset med grønt om håret af pinjernes kviste, trådte de blidt deres festlige dans i de knejsende bjerge, muligvis nok i bevidstheden om at det var i vente.