Tekstbase - kontekst
Du er på side 1 af 97 sider (Side 34 i forlægget)
Document Buttons
Pietatem inter omnes virtutes esse præcipuam etiam inprimis eligendam & sequendam,
quis negaret? nam ad omnia utilis est, ut refert Apostolus, facit enim, ut omnia nostra
instituta fæliciter procedant, saluat ab omni periculo et diuturnis morbis. Largitur
uictoriam contra hostes et persecutores, roborat patientia
Quam bene et pie censes de pietate, sæpenummero intellexj ab iis, qui tecum indies conuersantur, et omnino reuera se ita habere certo credo. Lætor etiam magnopere, quod uideam te hac in re sequj proborum et piorum virorum exempla, pręcipue quod insistas charissimj parentis tui vestigiis. sed quod in literis proximis ad te aliquanto copiosius hanc virtutem tibi commendabam, id ob hanc causam non factum est, quod aliqua ratione dubitarem, quin sponte hanc singulari amore frequenter amplecteris, sed ut intelligeres, quam necessarium et utile iudico perseuerare egregiis uirtutibus, in quibus libenter audio te exercerj omnium primo pietate, a qua nullo modo te patiaris abstrahj. Vale. Datum Hafniæ 16. Nouembris Anno Dni 1591.
Hvem ville benægte, at fromhed blandt alle dyder er noget særligt, og også det, der først og fremmest bør vælges og følges?
For i alle henseender er den nyttig, som Apostlen siger; den er nemlig årsag til, at alle vore forehavender lykkes, den redder os fra enhver fare og langvarige sygdomme. Den skænker os i rigeligt mål sejr over fjender og forfølgere, styrker tålmodigheden overfor modgang, så at vi ikke mister modet så let, og skaffer fra Gud både kroppens og sjælens fornødenheder. Den beskytter alle fyrsters områder og byer, gør også herremænds og fyrsters riger stærke, hvilket mange forskellige eksempler tydeligt viser, og den knytter os også nært til Gud.
Det skal i det hele taget være en gudløs mand, som ikke elsker denne dyd først og sætter den højest.
København, den 15. november i det Herrens år 1591.
Hvor godt og fromt du vurderer fromhed, har jeg ofte forstået fra dem, som til daglig omgås dig, og at det virkelig forholder sig således, er jeg ganske sikker på. Jeg glæder mig også meget over at se, at du i denne sag følger retskafne og fromme mænds eksempler, og især at du træder i din allerkæreste faders fodspor.
Men når jeg i sidste brev til dig noget fyldigere anbefalede dig denne dyd, var det ikke, fordi jeg på nogen måde tvivlede på, at du frivilligt og med særlig kærlighed ofte tog vare på den; men fordi du skulle forstå, hvor nødvendigt og nyttigt det efter min mening er at holde fast i de udmærkede dyder, hvori jeg med glæde hører du opøves, og først af alle i fromhed, som du på ingen måde må lade dig lede bort fra.
Lev vel. Skrevet i København den 16. november i det Herrens år 1591.
