Tekstbase - kontekst
Du er på side 18 af 97 sider (Side 68 i forlægget)
Document Buttons
Quòd multi sint, qui agricolas miseros contemnunt et propemodum ipsos ludibrio habent
existimantes eos addictos perpetuis laboribus, non satis possum mirarj. nam omnino sum
in ea opinione, quòd inter multos homines hi digni sunt, vt plurimi fiant, pluris quam
pigmentarij & institores. nam videmus agricolarum industriam superare omnes alios
opifices. cum famelicus populus indiget auxilio & alimento, id administrat
agricultura, adiuuat etiam ædificia nostra & largitur nobis indumenta.
præter
Cum homines multis et variis morbis dediti sint, quod quotidiana experientia satis indicat, & sine dubio propter varia ciborum genera, quibus vescimur, necesse est cogitarj bono et sapienti Principi, vt in sua Repub. quam cupit bene constitutam, inter alia, quæ prævideat ad salutem svorum conducere, etiam cogitet procurare eis salutarem medicinam, quam decet plurimi fierj. ideo studebit advocare de peregrinis locis doctos, pios, fidos, benevolos, & peritos medicos, propter varios morbos, qui assidue eveniunt hominibus, vt subditi eius vivant validissimis corporibus. Nam cum sentiant hac ratione optimum eius erga se affectum, non est dubium, quin vicissim ipsum firmo amore complectantur omni animi subiectione in omnibus rebus, ut bonos subditos deceat. Vale. Friderichsburgi 18. Februarij 92.
At der er mange, som foragter de stakkels bønder og næsten holder dem for naragtige, idet de anser dem for dømt til evigt slid, kan jeg ikke undres nok over.
For jeg er helt af den mening, at blandt mange mennesker bør netop de værdsættes mest, mere end farvehandlere og kræmmere. For vi ser, at bøndernes flid overgår alle andre håndværkere. Når et udhungret folk mangler hjælp og føde, sørger landbruget derfor, og det bidrager også til vore byggerier og skaffer os klæder. Desuden er bonden den eneste, der beskæftiger sig med kvægavl, hvilket nød så stor anseelse hos de gamle, at de anså det for sikkert, at dette var den hurtigste måde at blive rig på.
Lev vel. Frederiksborg, den 17. februar i det Herrens år 1592.
Da menneskene er udsat for mange forskellige sygdomme, sådan som den daglige erfaring viser tilstrækkeligt, og det uden tvivl skyldes de forskellige slags mad, vi lever af, må den gode og vise fyrste nødvendigvis overveje, hvorledes han i sin stat, som han gerne vil have er i en ordentlig tilstand, ud over andre ting, som bidrager til hans undersåtters sundhed, iøvrigt kan skaffe dem den helsebringende medicin, der bør anses for vigtigst.
Derfor skal han arbejde på at hidkalde læger fra udlandet, der er lærde, fromme, pålidelige, velvillige og kyndige, på grund af de forskellige sygdomme, som stedse hjemsøger menneskene, således at hans undersåtter kan leve med så sunde legemer som muligt. For når de på denne måde fornemmer hans varme følelser over for dem, er der ingen tvivl om, at de til gengæld omfatter ham med urokkelig kærlighed, med hele sjælens hengivenhed i alle forhold, sådan som det sømmer sig gode undersåtter.
Lev vel. Frederiksborg, den 18. februar 92.
