Tekstbase - kontekst
Du er på side 20 af 97 sider (Side 72 i forlægget)
Document Buttons
Quod adolescentes natos ex generosissimis et præstantissimis parentibus decet præ ceteris operam dare sapientiam acquirere & eam plurimi facere, ut digna sit, expresse nos docet satis laudatissimus vir Themistocles ab Atheniensibus Princeps electus suo exemplo. Nam cum iam compleuisset centum et septem annos & demum sensit se propinquum mortj esse, indicavit se esse affectum magno dolore, quod iam moreretur, præcipue hoc tempore, in quo iam primum didicisset aliquantulum sapere. Cum hic insignis vir, qui ad tantam ætatem pervenerat, putabat se admodum parum vixisse ad consequendam perfectam sapientiam, bone Deus, quid alij facturi sunt, quorum vita multo brevior fuerit, nuncquam tamen soliciti, ut tandem saperent: Friderichsburgi 24. Febrvarij Anno Dni 1592.
Socratis Sophronici filij exemplum egregie etiam potest cum præcedenti conferrj. hic reputatus est sapientissimus, ut quidem iure dici poterat, nam ipse nihil se ipsum extulit sua sapientia, qua tamen præcipue prę cæteris plurimis præditus erat, sed ingenue fassus est, quod omnia quæcunque sciret, essent minimum eorum, quæ ignorabat. quam diligens fuerit & solicitus toto tempore vitę suæ acquirendo sapientiam, satis expresse indicat novissima hora eius. Nam cum in agone esset, & omnia eius membra ita debilitata, ut vix aliquod movere posset, dicitur de eo, quod iam in lecto decumberet tam vehementer affectus et audiret eos, qui circumstarent, conferre de singulari aliqua re, elevauit caput, quantum valebat, interrogans diligenter, qua de re loquerentur, ut etiam id disceret, antequam expiraret. Vale. Friderichsburgi 25. Februarij Anno natiuitatis Iesu Christi 1592.
At unge født af fornemme og fremragende forældre især bør arbejde på at opnå visdom og sætte den højest, sådan som den er værdig til, viser den meget prisværdige Themistokles, som athenienserne havde valgt som leder, os tydeligt ved sit eget eksempel.
For da han var blevet 107 år gammel og endelig mærkede, at han snart skulle dø, fortalte han, at han følte stor sorg ved at skulle dø nu, især på dette tidspunkt, hvor han nu først havde erhvervet sig en smule visdom.
Når denne bemærkelsesværdige mand, som havde nået en så høj alder, mente, at han havde levet for kort tid til at opnå den perfekte visdom, du gode Gud, hvad skal da andre gøre, hvis liv er så meget kortere, og som aldrig har bekymret sig om at nå frem til visdom?
Frederiksborg, den 24. februar i det Herrens år 1592.
Det gode eksempel, som Sokrates, Sofroniskos' søn, viste, kan også sammenlignes med det foregående. Han havde ry for at være den viseste, hvilket kan siges med rette, for selv fremhævede han overhovedet ikke sig selv for sin visdom, som han ellers i høj grad var udstyret med frem for de fleste andre, men han tilstod ærligt, at alt hvad han vidste, var meget lidt i forhold til det, som han ikke vidste.
Hvor omhyggelig og omsorgsfuld han hele sit liv var for at erhverve sig visdom, viser hans sidste time helt tydeligt. For da han lå i sin dødskamp og alle hans lemmer var så svækkede, at han knap kunne bevæge sig, siges det om ham, at han lå der på lejet i voldsom pine og hørte dem, som stod omkring ham, drøfte en speciel sag, hvorpå han løftede hovedet så meget, han formåede, og spurgte omhyggeligt, hvad de talte om, for også at lære det, førend han udåndede.
Lev vel. Frederiksborg, den 25. februar år 1592 efter Jesu Kristi fødsel.
