Tekstbase - kontekst
Du er på side 26 af 97 sider (Side 84 i forlægget)
Document Buttons
Quantum mihi dolet aduersa tua fortuna, optime amice, puto te satis ex proximis meis literis sensisse; profecto non possum mediocriter ferre, quod constitutus in tanta dignitate tam cito persequereris iniuste ab iis, quibus profuisti multis et uarijs modis. sed sis animo forti, neque id te moueat, nam satis scio te bonam habere conscientiam, et ita tuum munus exeqvutum esse, ut inprimis habeas Deum testem, & multos probos & prudentes viros, quibus omnia tua facta innotuerint multo tempore. cogita mundum ita utplurimum solere rependere suis amicis. ita accidit optimo et celeberrimo viro Aristidj, qui expulsus fuerat e patria sua, quam sæpe seruauerat, cuique plurimum profuerat. Scriptum Friderichsburgi 17. Martij Anno incarnati Christi 1592.
In quanto pretio artes liberales fuerunt quondam, non solum nos docent Philosophi, qui
totam ætatem suam inde non satiare poterant, sed etiam multi Reges & principes,
inprimis Reges Ægiptij, qui putabant gloriam liberalium disciplinarum multo
ex
Hvor meget din modgang gør mig ondt, kære ven, tror jeg du tilstrækkeligt har erfaret af mit sidste brev. Jeg kan bestemt ikke tage mig det let, at du, som er blevet placeret i en så høj position, så hurtigt skulle blive uretfærdigt forfulgt af dem, som du har gavnet på mange forskellige måder.
Men vær ved godt mod, og lad det ikke gå dig på, for jeg ved, du har en god samvittighed og har udført dit hverv således, at du først og fremmest kan tage Gud som vidne derpå, og desuden mange retskafne og kloge mennesker, for hvem alle dine gerninger har været kendt i lang tid. Tænk på, at det er således verden for det meste plejer at gengælde sine venner.
Således gik det den gode og berømte Aristeides, der blev fordrevet fra sit fædreland, som han ofte havde frelst, og som han havde været til stor gavn for.
Skrevet på Frederiksborg den 17. marts år 1592 efter Kristi kødvordelse.
I hvor høj kurs de frie kunster engang stod, viser os ikke blot filosofferne, som hele deres liv ikke kunne få nok af dem, men også mange konger og fyrster, først og fremmest Ægyptens konger, som mente, at æren ved de frie kunster langt overgik de krigeriske bedrifter. Derfor kastede de sig alle over især studiet af filosofi. Og ingen anså sig for tilstrækkelig værdig til magten, hvis ikke han overgik andre på et særligt lærdomsområde og beskæftigede sig med mange andre.
Ved den slags studier blev kong Ptolemaios inspireret til at tilvejebringe det berømte bibliotek i byen Alexandria for på denne måde at fremme videnskabelige studier hos sine efterkommere, hvorved han kunne gavne både borgere og fremmede.
En from konges fromme forsæt, som mange bør efterligne i denne krisetid.
Skrevet på Frederiksborg den 20. marts i det Herrens år 1592.
