Du er her: Forside Tekstbase Christian 4.: Liber compositionum (1591-93) Christian 4.: Liber compositionum (1591-93), Side: 25 (82 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 25 af 97 sider (Side 82 i forlægget)

Christian 4.: Liber compositionum (1591-93) - LATIN Christian 4.: Liber compositionum (1591-93) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
49.

Multi plane affectant magna putantes id virilis animi esse & se propter eiusmodj animi magnitudinem omni laude dignos. hoc animo, proh dolor, etiam reperiuntur non pauci principes. sed profecto, si rem diligenter perpenderimus, videtur eiusmodj animi magnitudo non laudanda in hisce, qvi suscipiunt ardva & difficilia, sed in iis, qui fortitudine & constantj animo perficiunt ea, quæ ratione et consilio consecuuti sunt administranda. nam qvicunque suscipiunt onus supra vires, solent facillime succumbere. est igitur potius contentus esse fortuna sua & parva virtute et prudentia administrare quiete quam maxima multo periculo & timore. scriptum Friderichsburgi 14. Martij Anno a nato Christo 1592.

50.

Existimatio tua & fælicitas, ex quo ueni in tvam noticiam, semper vehementer mihi curæ fuit, neque aliud decebat, cum sis mihi tam prope sanguine coniunctus, et multis modis expertus sum me a te & uenerari et amarj. ideo hoc tempore cogitaui ad me attinere, ut optimum tibj amicum meis literis te consolari in tuis aduersis rebus, & tametsi in me non est situm tuas calamitates omnino tollere, tamen ut eas aliqua ratione mitigarem; quod assidue conabor, quantum in me fuerit, ut reuera intelligas me nullo modo uelle inter eos numerarj, quos uulgo ollæ uocant amicos, qui inique solent amicos suos in necessitate positos deserere, quos fælices plurimi fecerunt, & hoc pacto suam improbam naturam manifestam reddere. Scriptum FRIDERICHSBVRGI 16. MARTII ANNO Nato Domino nostro IESV CHRISTO 1592.

49.

Mange giver sig uden videre i kast med store projekter, idet de regner med, at det er tegn på mandighed, og at de på grund af den slags sjælsstorhed gør sig fortjent til al mulig hæder. Af den opfattelse findes – desværre ! – også ikke få fyrster.

Men hvis vi nu omhyggeligt overvejer sagen, forekommer den slags sjælsstorhed ikke rosværdig hos dem, som påtager sig vanskelige og besværlige opgaver, men hos dem, som med styrke og fasthed gennemfører de ting, som de ved fornuft og omtanke har fået at administrere. For de, der påtager sig en byrde, der overstiger deres kræfter, plejer let at bukke under for den. Altså er det bedre at stille sig tilfreds med sin lod og forvalte de små opgaver med dyd og klogskab og i fred og ro fremfor at give sig i kast med de store med al den fare og angst, de indebærer.

Skrevet på Frederiksborg den 14. marts år 1592 efter Kristi fødsel.

50.

Din anseelse og lykke har, siden jeg stiftede bekendtskab med dig, altid ligget mig stærkt på sinde og burde heller ikke andet, da du er mig så nært beslægtet ved blodets bånd og jeg på mange måder har erfaret, at jeg både æres og elskes af dig.

Derfor tænkte jeg, at det i denne stund var min pligt som din bedste ven ved mit brev at trøste dig i din modgang, og skønt det ikke ligger i min magt helt at fjerne dine fortrædeligheder, så dog på en eller anden måde mildne dem. Dette vil jeg stedse forsøge af al min magt, så at du virkelig kan se, at jeg på ingen måde ønsker at regnes blandt dem, som i folkemunde kaldes 'pot-venner', og som plejer helt uretfærdigt at svigte deres venner, når de er stedt i nød, men sætte dem højt, når de har medgang, hvorved de tydeligt afslører deres uhæderlige natur.

Skrevet på Frederiksborg den 16. marts år 1592 efter vor Herre Jesu Kristi fødsel.