Tekstbase - kontekst
Du er på side 4 af 97 sider (Side 40 i forlægget)
Document Buttons
Quod proxime promisi me indicaturum tibj de regis Alphonsi humanitatis beneuolentia et clementia erga ærumnosos, ita se habet: cum optimus rex aliquando obsedisset ciuitatem Caietam, et ciues coacti sunt necessitate famis expellere mulieres, ancillas, pueros et omnes eos inutiles ad bellum, hic uidere erat miserabile spectaculum in hisce miseris hominibus, qui maximo clamore et eiulatu conquesti se oppositos hostium armis & crudelitati. cum rex iam videret eos in tanta miseria constitutos, neque defuerunt, qui consuluerunt eos non suscipiendos, tunc respondit se potius nunquam uelle potiri ciuitate Caieta quam talj immanitate vincere eam, insuper addens se bellum gerere cum viris, non cum mulieribus et miseris pueris; ideo statim iussit eos suscipiendos et reficiendos. scriptum Hafniæ 2. Decembris Anno a nato Christo 1591.
Sentio tibi admodum gratum fuisse, quod scripsi de regis Alphonsi clementia, quam præstitit ex naturę suæ innata bonitate miseris hominibus e Caieta ciuitate expulsis, eo quod curarit eos tam beneuole suscipj et refici in necessitate famis. eiusmodi rex est dignus immortalitate, & optandum erat, ut omnes principes et bellj duces hoc eius clementiæ et benevolentię exemplum sequerentur, ut afficerentur similj misericordia erga miseros et afflictos. Vale. Datum Hafniæ 3. Decembris Anno a nato Christo 1591.
Med hensyn til mit nylige løfte om at ville fortælle dig om kong Alfons' menneskekærlige handling og barmhjertighed mod mennesker i nød, forholder det sig således:
Da den gode konge engang havde belejret byen Caieta, og borgerne var tvunget af hungersnød til at fordrive kvinder, tjenestepiger, børn og alle dem, som var unyttige for krigsførelsen, var her et ynkeligt skue at se med disse stakkels mennesker, som med megen råben og jamren beklagede sig over at blive prisgivet fjendernes våben og grusomhed. Da kongen nu så dem stedt i så stor elendighed, og det ikke skortede på folk, der rådede til, at man ikke tog sig af dem, da svarede han, at han ville foretrække aldrig at bemægtige sig byen Caieta frem for at besejre den ved så stor en umenneskelighed. Desuden føjede han til, at han førte krig med mænd, ikke med kvinder og stakkels børn, og derfor befalede han straks, at de skulle hjælpes og plejes.
Skrevet i København den 2. december i år 1591 efter Kristi fødsel.
Jeg hører, det har været dig ret kært, hvad jeg skrev om kong Alfons' mildhed, som han viste ud fra sin naturs medfødte godhed mod stakkels mennesker, der var fordrevet fra byen Caieta, fordi han sørgede for, at de blev venligt modtaget og plejet under hungersnøden. En sådan konge fortjener udødelighed, og det var at ønske, at alle fyrster og hærførere fulgte hans eksempel på hans mildhed og godgørenhed, så at de følte en lignende barmhjertighed mod hårdt ramte stakler.
Lev vel. Skrevet i København den 3. december i år 1591 efter Kristi fødsel.
