Tekstbase - kontekst
Du er på side 96 af 97 sider (Side 232 i forlægget)
Document Buttons
Ex literis tvis benevolentię plenis ad me non affectus sum magno gaudio, præcipve qvòd inde intelligam communem nostrum amicum tam negligenter considerare commodum svum in hoc, qvod scribis eum multa brevi tempore consum
sisse, ut indicas, et parum considerare, qvid ipsi inposterum sit necessarium. ideo videtur mihi non inutile, si proponeres ipsi exemplum, in qvo contemplaretur se: Caligulam; qvi cum successisset Cæsari Tiberio et ipsi sine omni sva molestia reliqverat magnum thezaurum in ærario, qvo admodum bene usus [fuisse] poterat fvisse in commodum svi & regni, sed cum non consideraret res svas, profudit brevi temporis spatio tantam summam, sibi et regno in summam pernitiem. Vale. Friderichsburgi 22. Maj Anno 1593.
Ne mireris, optime amice, qvod non ad[d]eram nunc, cum advenires. promisi qvidem tibi me expectaturum te, verum cum aberas aliqvanto diutius solito, putabam aliqvid singulare pręter expectationem incidisse, qvod te impediret. ideo putabam me frustra diutius hora una aut altera te expectare, nam habebam etiam negotia inprimis expedienda. Vale. Datum Coldingę 18. Octobris Anno Dni 1593.
Dit ellers venlige brev har ikke beredt mig særlig glæde, især fordi jeg forstår på det, at vor fælles ven tager så let på sin formue. Du skriver blandt andet, at han på kort tid har forbrugt meget, som du skriver, og i for ringe grad tager hensyn til, hvad han i fremtiden har behov for.
Det forekommer derfor ikke unyttigt, hvis du holder et eksempel op for ham, hvori han kan se sig selv: Caligula! Han efterfulgte kejser Tiberius, der uden større besvær havde efterladt ham en stor formue i statskassen, som han havde kunnet bruge på bedste vis til fordel for sig selv og riget. Men da han ikke holdt orden på sine ting, ødede han på kort tid denne store sum bort til største ødelæggelse for sig selv og riget.
Lev vel. Frederiksborg, den 22. maj år 1593.
Du skal ikke undre dig over, kære ven, at jeg ikke var mødt op, nu da du ankom. Jeg lovede dig ganske vist, at jeg ville vente på dig, men da du var borte noget længere end sædvanligt, regnede jeg med, at noget særligt var hændt mod forventning, som hindrede dig.
Derfor besluttede jeg at vente på dig – omsonst – et par timer, for jeg havde også opgaver, der snarest skulle ordnes.
Lev vel. Skrevet i Kolding den 18. oktober i det Herrens år 1593.
