Tekstbase - kontekst

Der flyder iblant suare Træ oc Bull, Met Isen slais i stycker oc smull, Och kommer tjt ind for Lande. Der kommer met Isen saa mangen skøn Biørn Huider oc større saais alldrig tilførn, Maa lide stoer tuingsel oc vaande. Naar hand formercker der Land oc Lhy, Hand skraaler i den høyeste Sky, At Himmelen maa ham suare: At der er sligt Jørll met skrummel oc skrald, Som Himmelen ned til Jorden fald, Och Trolden vaar vden faare. Naar Væired aff Landet er lunt oc magt, Da falder oc der en vnderlig Jagt, Met Biørnene, som inddriffue: Naar hand kand see sin tjd, oc Raa, Eller Isen smulls oc slais smaa, Til Landet maa hand sig giffue. Den Iszlænder ligger i Fiælster oc Høll, Och seer, oc sicter vel nøye til Hand kand ham ræt ramme oc dræffue. Men skiuder hand myste, eller gør ham saar, Och Biørnen sig siden noget formaar, Effter Manden saa monne hand stræffue. Hand søger aldt som den grummiste Trold, Naar Bonden da vjd sin Værn oc hold, Stoer Effuentyr kunde de driffue. Den ene bruger Konst, den anden sin Macht Och huilcken sin Sag ey holder i Acht, Paa Pladtzen maa hand strax bliffue. Men naar Væired oc Vinden saa tilbær, Saa tager den Isz en anden fær, Langt Norden for Iszlands Side, Och driffuer der om i ørken Strand, Om Huidsærks grund oc Grønlands faruand Til Natten oc Dagen giørs blide. Mand vil vel sige i nogen Aar, Er hand neddreffuen saa megen oc stoer, At hand skal Haffuit nu demme,