Du er her: Forside Tekstbase Jens Andersen Sinning: Oratio (1545) Jens Andersen Sinning: Oratio (1545), Side: 11 (B2r i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 11 af 30 sider (Side B2r i forlægget)

Jens Andersen Sinning: Oratio (1545) - LATIN Jens Andersen Sinning: Oratio (1545) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

decipiantur. Cujus rei documentum vel lapsus summorum hominum, atque falsae opiniones de rebus maximis, tantum ob imperitiam sermonis, vel non animadversam Phrasim satis manifestum ostendunt. Sæpè enim vis et natura unius dictionis vel ignorata vel saltem neglecta integrum locum obscuriorum reddit, ac novas et intricatas controversias parit. Quam sæpe etiam vel unius vocis proprietas rectè animadversa aut explicata, non solùm lucem, sed etiam ingentem consolationem et necessariam doctrinam lectori vel auditori adfert et sæpè integras disputationes de religione dirimit atque dissolvit.

Porro quis non facilè dijudicat quam necessario instrumento tractandæ scripturæ destituitur, qui Dialecticæ rudis est, quum constet et ratione et experientia maximè inter eruditissimos quosque nullius doctrinæ constitui [< constiui] vel saltem intelligi posse ordinem aut methodum, nisi adhibeatur Dialectica, quæ ad naturam, partes, caussas, effectus et fontes cujusque negotij vel controversiæ ordine inquirendo nos deducit? Ut enim simplex est veritatis oratio, ita via etiam et ratio simplex est, quam Dialectica monstrat, rectè verèque docendi, quæ rei cujusque, de qua ritè docendi sunt homines, naturam, partes, caussas, effectus, cognata et pugnantia certo ordine patefecit ac explicat. Quam qui non tenuerit, aut in docendo et judicando non observat, necesse est eum sæpè à scopo deerrare, falsa pro veris arripere, interdum pugnantia asserere, multa inexplicata, quæ essent sejungenda, temerè miscere. Ita ut illius doctrina aut omnino tandem referat

beskaffenhed nemt narres. Tilstrækkeligt belæg for dette giver ansete mænds fejltagelser og fejlagtige meninger om de vigtigste sager, som i flere tilfælde alene skyldtes manglende erfaring i sproglig henseende eller uopmærksomhed over for det enkelte udtryk. Ofte gør et enkelt ords ukendte eller oversete betydning eller beskaffenhed en hel passage dunkel og skaber nye og indviklede stridigheder. Men hvor ofte bibringer den rette iagttagelse eller forklaring af blot et enkelt ord ikke læseren eller tilhøreren ikke alene klarhed, men også stor trøst og nødvendig indsigt og bilægger og løser hele diskussioner om trosspørgsmål?

Hvem indser dernæst ikke klart, hvor vigtigt et værktøj til behandlingen af skriften en person mangler hvis han er ubekendt med dialektik, da det jo er alment anerkendt blandt de lærdeste, både i teori og praksis, at ingen læres tankerække eller metode kan opstilles, endsige forstås, hvis ikke dialektikken tages i brug, da dialektikken jo ved at anvise en metode for vores undersøgelse kan lede os frem til en hvilkensomhelst sags eller strids art, dele, årsager, virkninger og kilder? For som sandhedens tale er enkel, er også den vej og fremgangsmåde enkel, som dialektikken anviser for retvis og sand belæring, og den anskueliggør og forklarer i en fast rækkefølge beskaffenhed, dele, årsager, virkninger, samhørighed og modstrid inden for ethvert emne, som mennesker bør lære om på rette vis. Den som ikke behersker dialektikken og ikke anvender den i undervisningsøjemed eller ved beslutningstagning, må nødvendigvis ofte gå fejl af målet, godtage falsk for sandt, undertiden fremføre modstridende udsagn, og på må og få sammenblande mange uafklarede områder, der egentlig krævede nærmere afgrænsning. Og det i en sådan grad, at enten gengiver hans tale til fulde Horats' groteske billede, hvor fødder og hoved ikke