Tekstbase - kontekst
Du er på side 12 af 30 sider (Side B2v i forlægget)
Document Buttons
illam Horatii monstrosam picturam, in qua nec pes nec caput uni reddantur formæ, aut ipse interdum ignoret, quid dixerit aut docuerit.
Sed scio hoc loco non defuturos, qui dicant christianam doctrinam nulla ratione compræhendi, sed sine demonstrationibus, tantum fidei et autoritati divinæ inniti: Dialecticam verò ductum esse rationis, cui non convenit scripturam explicare. Quibus hoc responsum sit. Etsi Theologia, quod ad principia religionis et fidei nostræ fundamenta attinet, rationem et naturam ipsam, à quæ hæc ars animadversa et explicata est, excedat, tamen quum ex his ipsis principiis, certæ sententiæ et conclusiones justis formis consequentiæ fluant, quod cernere licet in illis præcipuè locis, ubi de justificatione, aut aliis articulis methodicè docetur; facilè judicari potest etiam ad solidam scripturæ cognitionem assequendam, et ad ejus veram interpretationem, Dialecticam conferre. Maximè enim ut in aliis rebus, ubi veritas ipsa inquiritur, ita et in religione una et simplex, per quam veritas et certa rei cognitio patefit, docendi ratio sit, constans definitione, divisione et rectè argumenta connectendi peritia. Quæ tria quum Dialectice tibi instrumenta suppeditet, constat eam etiam in caussa religionis, de qua ritè docendi sunt homines, necessariam esse. Epistolam D. Pauli ad Romanos et eam quoque quæ ad Galatos scripta est (in quibus caput doctrinæ Christianæ, articulus justificationis exacta docetur Methodo) qua ratione hujus artis imperitus aut planè intelliget, aut aliis rectè enarrabit, quum neque seriem orationis, nec argumenta illic, non sine artificio
tilsammen danner en helhed, eller også vil han fra tid til anden ganske enkelt ikke vide, hvad han har sagt eller talt om.
Jeg ved imidlertid godt, at det her ikke vil skorte på dem der vil sige, at den kristne lære ikke kan forstås rationelt, men uden beviser alene må bygge på tro og guddommelig autoritet, og at dialektikken er en tankemodel, som det ikke tilkommer at forklare skriften. Til disse folk må man svare følgende: Selvom teologien, fordi den behandler troens grundbegreber og angår grundlaget for vor tro, står over tanken og naturen selv, hvorudfra dialektikken er konciperet og udviklet, så lader det sig dog let erkende, at dialektikken også kan bidrage til erhvervelsen af et grundfæstet kendskab til skriften og til en sandfærdig udlægning af den, eftersom der fra selve disse grundbegreber udgår sandfærdige udsagn og konklusioner med den rette form for konsekvens, hvad der fremgår særligt klart af de passager hvor der forkyndes systematisk om retfærdiggørelse eller andre tros artikler. For som i andre sammenhænge hvor selve sandheden søges, skal der så sandelig også i religiøse anliggender være en utvetydig og enkel fremgangsmåde for belæringen, ved hjælp af hvilken sandheden og sikker viden om en sag kan komme til udtryk, og som skal være vel forankret i definition, inddeling og erfaring med at forbinde argumenter korrekt. Og da dialektikken giver os netop disse tre redskaber i hænde, er den derfor også nødvendig ved diskussion af religiøse spørgsmål, som folk skal oplyses om på rette vis. Hvordan skal én der ikke er trænet i dialektikken overhovedet kunne forstå eller på rimelig vis udlægge Paulus' brev til romerne og det som han skrev til galaterne (i hvilke hovedpunktet i den kristne lære, artiklen om retfærdiggørelse, forkyndes med præcis metode), når han hverken kan overskue eller få sammenhæng i talens disposition eller dens argumenter, som ganske vist fremlægges med en vis snilde men alligevel skjules i retorikkens figurer,
