Tekstbase - kontekst
Du er på side 13 af 30 sider (Side B3r i forlægget)
Document Buttons
proposita, sed tamen sub Rhetorica orationis forma occultata, videre aut connectere, connexáue quomodo cohæreant judicare poterit? Si verò eam scripturæ partem, in qua summa seu Methodus doctrinæ Christianæ traditur, non ritè aut satis assequatur, infeliciter etiam cæteros scripturæ locos tractabit.
Et ut maximê scripturam interpretari, aliosque utcunque docere sine disserendi peritia quis possit, tamen quum ei pro suo officio etiam adversariis doctrinæ christianæ resistendum sit, non satis assequor, quo pacto cum iis aut tutò aut circumspectè congredi poterit, nisi instructus hac arte, quam etiam illi ipsi veritatis oppugnatores summo studio didicerunt ad opprimendam Euangelij lucem, quibus certè resistere commodè non possumus, nisi teneamus certam rationem disceptandi de quæstionibus ac controversiis. Ut enim gladiator tunc, et fortissimè ac facillimè antagonistæ suo resistit, et ictus intentatos prævidet, quum et paribus armis et eadem arte utrinque instructi sint: ita cum iis, qui falsa nos doctrina adoriuntur, nec facilè nec legitimè certaverimus, nisi arte, qua illi, etiam nos pro veritate tuenda instructi simus. Jure ergo et utilem et necessariam ei esse, quem instituimus, Theologo judicamus Dialecticam. Cui fortasse nimium tribuisse hoc loco viderer, nisi et veterum orthodoxorum autoritas, tum etiam Augustinus ipse, cui non immeritò inter scriptores Ecclesiasticos primas tribuunt doctissimi quique, hanc meam sententiam comprobaret, qui quum in multis locis commendet hanc artem, tum vero in libro de doctrina Christiana commendat maximè.
eller, hvis han kan knytte sammenhængen, kan bedømme om den er konsistent? Og hvis denne del af skriften, hvor det grundlæggende i eller metoden for den kristne lære fremlægges, ikke tilegnes ordentligt eller tilstrækkeligt, vil denne person også behandle de øvrige dele af skriften uden held.
Men selv hvis nogen kunne udlægge skriften og nogenlunde kunne belære andre derom uden kendskab til talekunsten, så forstår jeg stadig væk ikke hvordan han, da han også i embeds medfør vil blive nødsaget til at forsvare sig imod modstanderne af den kristne lære, trygt eller velforberedt skulle kunne mødes med disse modstandere, hvis han ikke er vel skolet i denne disciplin, som også disse modstandere af sandheden med største flid har lært sig for at kunne bekæmpe det evangeliske lys. Disse folk kan vi ingenlunde stå imod, hvis ikke vi har en sikker metode til at diskutere spørgsmål og stridsmål. For som før i tiden gladiatoren tappert og selvsikkert forsvarede sig mod sin modstander og forudså de stød der truede, fordi de begge var trænet i brugen af de samme våben og den samme kampteknik, således vil vi hverken kunne kæmpe let eller på lige fod med den der angriber os med vranglære, hvis vi ikke til forsvar for sandheden er oplært i den samme teknik som de. Vi kan altså derfor med rette anse dialektikken for nyttig og nødvendig for den teolog, vi forestiller os. Man kunne måske i denne sammenhæng mene, at jeg tillagde dialektikken en for stor betydning, hvis ikke både kirkefædrenes autoritet og selveste Augustin, som alle de lærdeste ikke ufortjent tildeler den fornemste plads blandt kirkens forfattere, netop bekræftede mit udsagn; Augustin anbefaler flere steder i sine værker dialektikken, især i bogen Om kristen lærdom. Dér siger han, at »træning i argumentation
