Tekstbase - kontekst
Du er på side 20 af 30 sider (Side C2v i forlægget)
Document Buttons
debent, nimirum Methodus ipsa: et perspicua, sibi constans et bene consona oratio; atque ad hæc comparanda, cùm varia et multiplici doctrina, tum etiam longa exercitatione in bonis literis opus sit, luce clarius est liberali eruditione et usu bonarum artium, Ecclesiæ ministros atque doctores non mediocriter adjuvari, ut cum fructu et laude suo officio perfungantur. Ut enim una hirundo ver ipsum in foribus statim adesse non certò pronunciat: Ita semel tantum audivisse Dialectices præcepta facit artificem Methodi, quam nemo satis intelligere, nedum ejus usum consequi poterit, nisi sedulò et diligenter se exercuerit, præsertim in eo genere Philosophiæ, in quo justo ordine et ratione veritas magis inquiritur ac illustratur, quàm [< qnàm] ingenii ostentatio aut voluptas tantum quæritur, quod genus vel soli vel imprimis Peripatetici profitentur. Qui enim ex Philosophiæ studio atque Methodica exercitatione hoc instrumentum comparavit, videlicet usum revocandi res ad Methodum, secum ad religionis doctrinam attulerit, multo et felicius ipse in caussa progreditur et in docendo, in negotiis et controversiis religionis Methodos instituere, confusa atque dispersa in ordinem redigere, intricata explicare et obscuris lucem adferre novit. Deinde ad eloquendi facultatem haud pauciora requiri manifestum est. Siquidem justæ orationis forma non ex præceptis tantum, quæ in Rhetorica traduntur, comparari potest, sed ex longo usu, et multarum maximarum rerum cognitione et eruditione gignitur.
metode og den klare, konsistente og passende sprogbrug, og da det for at erhverve sig disse er nødvendigt med dels rig og mangfoldig viden, dels grundig træning i lærde studier, er det klart som dagens lys, at kirkens tjenere og prædikanter i ikke ringe grad hjælpes af uddannelse i de frie kunster og af omgang med de lærde fag til at kunne udføre deres hverv med udbytte og ære. For lige så lidt som én svale med sikkerhed bevidner, at foråret står for døren, gør det at have hørt dialektikkens regler blot én gang en til mester i metode, for ingen kan forstå denne tilstrækkeligt, endsige anvende den, uden flittig og omhyggelig træning, særligt i den del af filosofien hvor sandheden udforskes og belyses med den rette orden og fremgangsmåde (en holdning som alene eller i hvert fald først og fremmest peripatetikerne fremviser), fremfor de dele hvor skarpsindighed eller nydelse søges. For den der ved filosofiske studier og ved træning i metode har tilegnet sig dette redskab, nemlig at gribe sagen metodisk an, og som anvender det på trosspørgsmål, vil have betydelig mere medgang i disput og i undervisning, og han vil forstå at anvende metode i trossager og stridigheder, at bringe orden i forvirring og forplumring, udrede vanskeligheder og kaste lys over det dunkle. Dernæst er det klart, at der i samme grad er brug for kundskaber i talekunsten – også selvom den rette sprogbrug ikke alene kan erhverves ved de regler, som fremholdes i retorikken, men ved lang tids træning, ved kendskab til en række vigtige emner og ved lærdom.
