Tekstbase - kontekst
Du er på side 23 af 30 sider (Side C4r i forlægget)
Document Buttons
aut deflectendum esse potius, ne pugnaret cum Aristotele, quum interim crimen læsæ Majestatis esset leviter refragari Aristotelis decretis. Hoc verè erat Lesbia regula uti, non Aristotelem Christo, sed Christum Aristoteli conciliatum accomodare. Quare non ut Dominam, sed ut hospitem vel ancillam potius Christianis in familiam [< familam] adsciscendam esse Philosophiam meminerimus. Cujus nulla autoritas, nullumque ius sit agendi vel statuendi quidquam inter Christianos contra sensum divinæ scripturæ, quæ domina et regina omnium disciplinarum nobis præ cæteris adamata esse debet. Serviat ancilla et pro imperio reginæ, suam operam præstet, quantum faciat ad utilitatem et ornamentum Ecclesiæ, ac familiæ Christi, quam si turbare cœperit, cædat illa prius, immo in ea parte ejicienda atque damnanda porius est, quàm divina scriptura quidquam de suo jure concedat. Quam libertatem si pro jure suo rectè usurpassent majores nostri, non solum non contaminata fuisset doctrina Christiana, Philosophorum decretis, sed bonarum artium, quam Philosophia continet, adminicula et propagata et illustrata fuissent, dummodo ipsi Philosophiam et integram et puram tenuissent, quos constat neglectis propèmodum (quantum ad usum attinebat) dicendi artibus, novas argutias et quæstiones non necessarias neque utiles nimium fuisse secutos, quum tamen sine his artibus, quæ formam orationis præscribunt, nemo commodè unquam in ulla disciplina progredi aut feliciter versari potuerit. Ob quod ipsi expertes rationis dicendi, quum ad superiores professiones et
snarere drejes så det ikke længere var i modstrid med Aristoteles, mens det var en slags majestætsfornærmelse blot antydningsvis at betvivle Aristoteles' udsagn. Men dette – ikke at tilpasse Aristoteles så han stemte overens med Kristus, men at tilpasse Kristus til Aristoteles – var som at bruge lesbisk tommestok. Derfor skal vi huske, at de kristne skal optage filosofien i familien ikke som herskerinde, men som gæst eller snarere tjener. Filosofien skal blandt kristne ingen autoritet eller ret have til at handle eller fastslå noget der strider mod den hellige skrifts betydning, som fremfor de øvrige bør elskes af os som herskerinde og dronning over alle fagene. Filosofien skal tjene som slavinde på sin herskerindes befaling, skal yde sin indsats for så vidt som den er nyttig og til pryd for kirken og Kristi familie, men hvis filosofien begynder at skabe splittelse, må den som den første føje sig og må hellere kastes ud og fordømmes, end at den hellige skrift skulle afstå hvad der retmæssigt tilkommer den. Hvis vore forfædre retmæssigt havde påberåbt sig denne frihed, ville den kristne lære ikke blot have kunnet undgå besmittelse med filosoffernes tanker, men redskaberne i de fag som omfattes af filosofien ville være udbredt og gjort berømt, sålænge de selv havde holdt filosofien intakt og ren. Men, som man ved, lod de nærmest hånt om talekunsten (hvad praksis angik) og opsøgte nye spidsfindigheder og unødvendige og unyttige kvæstioner, og det selvom overhovedet ingen kan gøre fremskridt eller begå sig i nogen disciplin uden de fag som udstikker retningslinjer for talekunsten. Derfor, når de uden kendskab til talekunsten gav sig i kast med de højere fagområder og teologien,
