Tekstbase - kontekst
Du er på side 4 af 30 sider (Side A2v i forlægget)
Document Buttons
ab errorum deviis transferat toto conatu ad rectum et salutare studiorum compendim seu methodum, cui mordicus inhæreat et TARDE relinquat, instar Hirudinis, non missura cutim nisi plena cruoris, ut inquit Horatius. Porro quæ sit in singulis artibus ac facultatibus, quas vocant, commodissima studiorum ratio, à multis iamdudum explicatum est. In hac autem Syningii nostri oratione, hoc solum agitur, ut ostendatur, omnibus Theologiæ candidatis necessarium esse Philosophiæ studium. Quod ut patriæ nostræ studiosis, qui fermè omnes hanc Penelopen ac sacrosanctam certatim ambiunt sponsam, ut maximè necessarium, ita pernicioso consilio à plurimis negligi ac flocci fieri conspicimus. Bonum enim certamen se tum demum decertasse autumant, ubi primis labris rudimenta artium dicendi in Scholis triuialibus degustarint, ac inde statim (immane nefas) Ludimoderatorum testimoniis, quasi bullis, ut vocant, quibusdam pontificiis muniti, in Academias avolent. Ubi quasi aliud agendo, aliquot postillarum, quas ineptè apellitant [> appellitant ?], codices ac centones convasant, de
og sunde studieforløb eller metode, som de må bide sig fast i og sent give slip på, ligesom iglen der »slipper ej huden før ret den med blod har sig mæsket«, som Horats siger. Spørgsmålet om det rette studieforløb for de enkelte fag og såkaldte fakulteter er desuden allerede tidligere blevet behandlet af mange andre. I nærværende tale af vores kære Sinning drejer det sig udelukkende om at vise, at filosofiske studier er nødvendige for alle teologiske kandidater. For ligesåvel som filosofiske studier er særdeles nødvendige for de studerende her i landet, der næsten alle kappes om at vinde denne Penelope og hellige trolovede, så ser vi dog, at disse studier på skadelig vis forsømmes og ringeagtes af de fleste. Disse personer mener nemlig, at de omsider har udkæmpet den gode strid, når de – hvilken skændsel! – straks efter at have snuset til talekunstens grundprincipper i latinskolerne, med rektorernes anbefalinger som var det pavernes såkaldte buller, iler videre til universiteterne. Der sammenflikker de – i den tro at de laver noget andet – nogle postiller, som de misvisende har for vane at kalde dem, i hæfter og notesbøger, som de under lidt forpostfægtning kan diskutere med
