Du er her: Forside Tekstbase Jens Andersen Sinning: Oratio (1545) Jens Andersen Sinning: Oratio (1545), Side: 5 (A5r (!) i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 5 af 30 sider (Side A5r (!) i forlægget)

Jens Andersen Sinning: Oratio (1545) - LATIN Jens Andersen Sinning: Oratio (1545) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

quibus cum congerronibus suis in symposiis aliquid velitando confabulantur, ut domum reversi habeant quo se Thrasonico more venditent. Hoc pacto subita metamorphosi multos, sed minimè probos videas subinde nasci Theologos: qui proculcatis honestissimarum atque utilissimarum artium studiis, insulsissimi prostent sanctissimi mysterii præcones et verba pro concione fundant mera Temeritate et Audacia. Atque hæ sunt Harpyiæ istæ, de quibus conquæruntur reliqui obscuriore loco nati, quod bolum sibi è faucibus eripiant, Eleemosynarum videlicet et potiorum beneficiorum: quum interea ipsi cogantur exemplo languidi octodecem annos frustra decumbentis ad Bethesdam piscinam, expectare cum rustico Horatiano, dum labitur amnis: qui labitur et labetur in omne volubilis ævum. Sed retraho me ultra septa provectum. Ad te mi LAGO revertor: atque hoc levidense quasi viaticum tibi dedico: orationem hanc puta, reverendi et longè optimi ac doctissimi viri Johannis Syningii. Quam si animo attento, ut par est, legeris et tanquam Cynosuram

deres bonkammerater ved drikkelag, for siden når de kommer hjem at kunne give den som den storpralende soldat. På denne måde ser man som ved et trylleslag mange og højst uskikkede teologer komme til verden. De lader hånt om studierne af de ærværdige og nyttige fag og fremstår som tåbelige forkyndere af det hellige mysterium, og uoverlagt og uforskammet udgyder de en strøm af ord i stedet for at prædike. Det er disse harpyier som de andre af ydmygere fødsel klager over tager brødet ud af munden på dem, ved at snappe sportler og fede kald, mens de selv tvinges til, som den syge der til ingen nytte måtte ligge atten år ved Bethesda-søen, at vente med den horatsiske bonde på at floden strømmer forbi, den flod som strømmer og vil strømme uden ophør til evig tid. Men jeg må afslutte denne digression, og vender tilbage til dig, min kære Lauge, og tilegner dig en beskeden rejseproviant, nemlig denne tale af den prisværdige, fremragende og lærde Jens Sinning. Hvis du læser den opmærksomt, hvad den fortjener, og sætter dig for at følge dens anvisninger som en art ledestjerne for dine studier, er jeg