Tekstbase - kontekst
Du er på side 7 af 30 sider (Side A4r i forlægget)
Document Buttons
SI VOBIS AUT SCHOLÆ CONsuetudo ignota, aut mei mores penitus incomperti essent, viri doctissimi, optimæque spei juvenes, prolixius instituti mei rationem reddendam esse existimarem, cur ipse ad dicendum huc publicè prodierim, præsertim quum multi sint in hoc ornatissimo cœtu viri excellentes et juvenes, qui majori et eruditione et facundia præditi, felicius longè quàm ego has partes tueri possint. Est enim non solùm Temeritas, sed etiam Injusticiæ pars quædam, sine vocatione ultrò in publicis actibus locum occupare, quem alius non solum ampliore fructu, sed etiam uberiore cum laude et ornamento Reipublicæ teneret. Sed quum sperarem vobis pro vestra æquanimitate et modestia, ingenium moresque meos ita probatos, ut non judicetis me stulta quadam curiositate aut confidentia adduci, vosque satis intelligere ex publico officio, mihi pro more, dicendi necessitatem impositam longiore nolo excusatione uti, sed hoc tantum mihi in primis censeo incumbere, ut vobis omnibus immensas gratias agam, quòd huc honoris nostri caussa, ut hæc primarum artium studia ornaretis, convenistis. Delector enim maximè officio hoc vestro, quo non solùm benevolentiam, amorem ac studium erga nos testatum vultis, sed etiam apertè significatis vos honorificè sentire, de hoc publico promovendi more, quem constat à majoribus nostris doctissimis et prudentissimis hominibus ad publicam utilitatem, non sine gravibus caussis institutum et hactenus conservatum esse, ut justo ordine discendi ad
HVIS I, MINE LÆRDE HERRER OG LOVENDE UNGE mænd, var ubekendte med akademisk skik eller slet ikke kendte til min person, ville jeg finde det nødvendigt at give en længere redegørelse for mit forehavende og for at jeg træder frem offentligt, ikke mindst fordi der i denne prægtige forsamling er mange fremragende både ældre og yngre mænd, som i kraft af større lærdom og bedre talegaver ville kunne bestride dette hverv langt bedre end jeg. Man gør sig nemlig ikke blot skyldig i mangel på omtanke, men også i en form for uretfærdighed, når man ved offentlige anledninger uden pålæg, af egen indskydelse lægger beslag på tilhørernes opmærksomhed, hvis en anden kunne gøre det ikke blot med større udbytte men også til større ære og pryd for vor stat. Men da jeg har kunnet håbe, at min forstand og person som følge af jeres velvilje og beskedenhed har vundet jeres anerkendelse i en sådan grad, at I ikke vil formode, at jeg anspores af naiv nysgerrighed eller blind selvtillid, og da jeg ligeledes håber, at I vil forstå, at denne tale efter almindelig skik og brug er blevet mig pålagt som led i et offentligt hverv, skal jeg ikke komme med en længere undskyldning, men blot anse det for min pligt at takke jer alle dybt for at være mødt op til min ære for at pryde disse forelæsninger i grundfagene. Jeg glæder mig nemlig i allerhøjeste grad over den pligtfølelse fra jeres side, hvormed I ikke blot ønsker at bevidne jeres velvilje, kærlighed og interesse over for mig, men også åbent giver udtryk for respekt for denne offentlige promotion, som ikke uden vægtige grunde blev indstiftet af vore såre lærde og forstandige forfædre til alment vel, og som er blevet bevaret indtil i dag med det formål, at de der skal påbegynde et studium, ved den rette indføring kan uddannes til grundfæstet
