Tekstbase - kontekst
Du er på side 8 af 30 sider (Side A4v i forlægget)
Document Buttons
solidam doctrinam instituerentur Reipublicæ caussa, literis destinati. Etsi autem in his publicis spectaculis, tantum ludi imperitis agi videantur, tamen eorum finem, si quis intelligat verèque reputet, comperiet inter publicè instituta, quæ civilitatem et ordinem in mundo conservant, nihil honestius, nihil sanctius esse hisce ritibus, in quibus illi, quibus gradus hi decernuntur, obligant se reipublicæ [< reibub.] ad fovendas et propagandas optimas et honestissimas artes. Hoc fœdus et utilissimum humanæ societati et DEO summè gratum est, modò aucti hoc honore, officii sui magnitudinem animo metiantur, et pro virili munus suum tueri studeant.
Proinde quum officii ratio mihi hanc scenam hoc tempore peragendam imposuerit, peto à vobis, ut me patienter et benignè audiatis. Institui enim non de parte aliqua Philisophiæ peculiariter dicere, sed tantum in genere mea oratione ostendere, Theologum qui docendæ et defendendæ religioni sit præfectus, ut suum munus perfectè tueatur, cognitione Philosophiæ opus habere. Tale enim argumentum mihi et locus hic et tempus requirere videbantur, ut adversus calumnias indoctorum hominum, qui bonas artes irrident atque insectantur, præmunita juventus publica oratione, ad studium et amorem veræ Philosophiæ incitetur atque inflammetur. Etsi autem præterquam quod ad religionis solidam cognitionem assequendam prosint, multi alii fines sunt bonarum artium discendarum, quæ cum ad majores professiones, quibus Respublica conservatur, Medicinam et Jurisprudentiam adolescentes præparant, tum etiam ad politiam, disciplinam, honestatem
lærdom til gavn for staten. Og selvom det for en uindviet kan tage sig ud som om man ved disse offentlige forestillinger kun spiller teater, vil den der forstår og ret betænker deres hensigt, erkende at der blandt de offentlige indretninger der værner om samfundsliv og orden i verden, ikke findes noget mere ærefuldt eller noget helligere end disse ceremonier, hvor de som her får tildelt akademiske grader forpligter sig over for staten til at sikre bevarelsen og udbredelsen af de ypperste og mest ærefulde fag. Denne forpligtelse er umådelig nyttig for det menneskelige samfund og Gud særdeles velbehagelig, når blot de personer der får tildelt denne ære, gør sig omfanget af deres forpligtelse klart og af al kraft røgter deres hverv.
Men da således pligten pålægger mig at betræde talerstolen ved denne lejlighed, beder jeg om, at I med tålmod og velvilje lytter til mig. Jeg har nemlig ikke sat mig for at tale om et særligt emne inden for filosofien, men ønsker blot generelt gennem min tale at vise, at teologen, som er indsat til at forkynde og befæste troen, for at kunne udføre sit hverv til fulde skal have kendskab til filosofi. Både tidspunktet og lejligheden forekom mig nemlig at fordre et sådant indlæg, så at ungdommen – advaret ved en offentlig tale imod falske anklager fra ulærde mennesker som nedgør og håner de lærde fag – kan anspores og opildnes til interesse og begejstring for den sande filosofi. For selvom tilegnelsen af de lærde fag tjener mange andre formål end erhvervelsen af et grundfæstet kendskab til troen – dels anvender de studerende dem ved højere hverv, ved hjælp af hvilke staten opretholdes, såsom medicin og jura, dels er de nødvendige for at opretholde forvaltning, undervisning, anstændighed og love – og selvom filosofien og
