Du er her: Forside Tekstbase Lætus: De Nato (1577) Lætus: De Nato (1577), Side: 103 (272 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 103 af 147 sider (Side 272 i forlægget)

Lætus: De Nato (1577) - LATIN Lætus: De Nato (1577) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

principes eque amicis senatuque ac nobilitate quosdam rex Croneburgum inuitat, isticque aliquot post commorati sunt dies. De hac arce, quam intra biennium proximum a fundamentis pene excitatam deduci fecerat ad perfectionem, etsi scripto fortasse aliquid referri explicarique posset quod auidum cognitionis rerum antiquitatisue aut recentium operum lectorem haud minima profecto voluptate affecerit, <528> tamen quod vsu in huiusmodi quidem operibus euenire plerumque solet, vt certior dilucidiorque visu atque experientia quam aliena narratione cognitio iudiciumque percipiatur, id profecto affirmauerim: orationis quidem nostræ cursu attingi rem, intelligi autem perspiciue aut structuræ elegantiam aut situs amænitatem oportunitatemue loci posse, haud absque re impossibile omnino perhiberi.

Et certe conatum industriamque <529> laudo eorum qui quæ magnifice in aliis gentibus prædicari audiunt, vt famæ certitudinem euidentiamque periclitentur, susceptis profectionibus externa visunt adeuntque, ne quod in rebus ipsis præclarum decus est et admiratio percelebris auditu tantum, non etiam visu, explorata esse videatur. Reginam austri Salomonis traxit fama, Iouis Hammonij laus Alexandrum, Liuij doctrina multos, Roma plures, quosdam labyrinthus <530> pyramidesque, aliosque alia quæ, cum variis in gentibus digna spectatu essent, fama allicere semper aliquos qui vel naturæ indulgentiam vel industriam artificis, ingenij vim aut magnificam humanorum operum ostentationem cum plausu voluptateque interdum demirarentur. Nam quæ literis percepta tenes cognitione delectant, quæ vero comperta perspectaque sunt coram, si <531> fama non minora sunt, labore tuo impendiisque ac peregrinationum difficultatibus sunt gratiora mentemque magis mouent.

Et quidem aliis afficiuntur alij, suaque voluptas est quæ quemque vsu trahit. Eos autem ego pulcram studij sui et laboris partem recte collocasse sum semper arbitratus, qui terrarum marisque ac regionum proprietatibus situique ac moribus cognoscendis <532> operam sibi præcipuam impendendam esse existimauerunt, quod hic et vitæ fructus et doctrinæ pretium pene sit summum, eam quæ in his rebus sita est rationem probe fideliterque perspexisse, eamque, vti vsus postea sit, vel hominum sermonibus vel rebus vitæ vel literarum denique monumentis accurate tempestiueque posse accomodare.

med samtaler, inviterede kongen de fyrstelige gæster til Kronborg sammen med nogle venner, rigsråder og adelige, og her blev de i nogle dage. Dette slot står nu færdigt efter at han i løbet af de sidste to år har ladet det ombygge helt fra grunden, og der kunne nok skrives og berettes et og andet om det, som læsere med interesse for mindesmærker fra oldtiden eller senere tider ville finde ikke så lidt underholdende og spændende. Som det så ofte er tilfældet med den slags monumenter, får man imidlertid her en langt klarere og sikrere opfattelse ved selvsyn end ved andres beskrivelse. Jeg må derfor understrege at selv om jeg berører emnet i min beretning, vil det med god ret kunne hævdes at man umuligt heraf kan danne sig et klart begreb om bygningens skønhed og dens smukke og hensigtsmæssige beliggenhed.

Derfor har jeg stor respekt for de handlekraftige og energiske mennesker der rejser ud til andre folkeslag for selv at danne sig et indtryk af de ting som de har hørt blive lovprist. De ønsker at efterprøve rygtets pålidelighed og vil ikke beskyldes for kun at have hørt om de pågældende genstandes store og bemærkelsesværdige skønhed, og ikke erkendt den ved selvsyn. Dronningen af Saba blev lokket af Salomons ry. Jupiter Ammons berømmelse tiltrak Alexander. Mange blev tiltrukket af Livius' lærdom, flere af Rom, nogle lokkedes af labyrinten og pyramiderne - og det samme gælder en lang række andre ting, der har været værd at se hos forskellige folkeslag. Sådan har den slags rygter altid tiltrukket mennesker der forbløffes og begejstres over naturens føjelighed, en håndværkers flid, åndens kraft eller synet af menneskenes storslåede værker. Man kan udmærket finde fornøjelse i en viden man har fra læsning, men det man har set og oplevet på nært hold, kan - hvis det da lever op til sit ry - opveje alle anstrengelser og udgifter og hele rejsens besvær, og gøre et langt stærkere indtryk.

Folk påvirkes jo af forskellige ting. Enhver har sin fornøjelse som han særlig tiltrækkes af. Selv har jeg altid ment at de der har set det som deres opgave at samle viden om landenes, havets og de forskellige egnes karakteristika, beliggenhed og skikke, har lagt en betydningsfuld del af deres studier på det rigtige felt. Omtrent den største løn de lærde studier kan indbringe og det største udbytte vi kan få af livet, er erhvervelsen af en tilbundsgående og pålidelig indsigt i de principper der ligger til grund for disse ting - en indsigt som senere kan finde belejlig anvendelse, f.eks. i samtaler, i dagligdagen, og altså i litterære værker.