Du er her: Forside Tekstbase Lætus: De Nato (1577) Lætus: De Nato (1577), Side: 104 (274 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 104 af 147 sider (Side 274 i forlægget)

Lætus: De Nato (1577) - LATIN Lætus: De Nato (1577) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

Suaue etiam est, et iucunditatem haud mediocrem parit, naturæ ludentis indulgentisque videre <533> cursum, dum aliis adimit quod aliis largita est. Et cum in immensum diduxisse videri partes queat, actutum tamen, veluti circuitionibus quibusdam vsa, prominendo copulet - quodque mirari possis: ne penitus se coniungat vniaturque, interlabente angustiis alueo confluxum dirimat, seque vt redeat in se, obiecto fluido minime patiatur.

Hæc aspicere iucundum est. Scitum enim est quod de Tauro referunt historici, ni Euxinum <534> Cerauniis obiecisset natura, vniuersum terræ totius ambitum, qua longissime iste patet, complecti peruadereque procursu ac perpetuo dorso potuisse. Alij igitur Herculis columnas, alij Sestum Abydumque, quidam Bosphorum, Isthmos multi, multi etiam nobilium maximorumque fluuiorum fontes qui, quod ex vicinis quibus oriuntur locis in diuersas mundi plagas alueos profundant et cogant, miraculo habiti sunt sapientibus, <535> qui eos dulcissimis memoriæ ingeniique monumentis posteritati commendauerunt.

Ego fretum hoc Danicum, quod magnam istam ac clarissimam Scandiam a Sialandiæ nostræ complexu diuidit, et admiratus sum semper et plurimum celebraui. Videre volupe est profecto quibus se veluti labris alter iste, sic Plinio dictus, orbis nobilissimæ Sialandensium insulæ insinuat, dum obiectis alludens ripis quinque tantum millibus <536> passuum absit a littore quod ex aduerso in istam procurrentis Scandiæ oram angustiis celebratissimis intuetur et spectat.

Huius experiundi causa multi ex omnibus terrarum populis iam inde ab exordio habitati orbis nostri in has plagas accesserunt, nauigatione frequentissima maximeque fælice ac Daniæ regibus secunda. Hac enim est ab oriente iter in hesperiam indeque rursus in orientem <537> profecturis, quocunque demum orbis climate in boreum mundi latus commercia transmitti deferrique necesse sit. Sed et hij quibus cognoscendarum regionum cura præcipua est, haud raro commeare huc solent, cum vt alia Danici imperij haud mediocria vulgariaue cognoscant commoda, tum vt freti huius angustias nauiumque vel recedentium vel venientium vel in anchoris denique consistentium commorantiumque classem, <538> quæ cum numero interdum vincat fidem, pretio certe inestimabilis est, aspiciant ac demirentur.

Desuden er det også en stor glæde og fornøjelse at betragte naturens leg og føjelighed, når den tager fra nogle hvad den har givet til andre. Når den har ladet enkelte dele af et område strække sig meget langt i hver sin retning, forener den dem straks igen ved ligesom at lade fremspringene krumme sig ind mod hinanden - og alligevel forhindrer den dem mærkværdigvis i at mødes helt ved at lade en lille stribe vand løbe imellem i en smal passage, hvor den absolut ikke tillader at området bliver genforenet.

Disse ting er morsomme at iagttage. Som bekendt fra historikerne kunne Taurusbjergene have nået omkring hele jordens omkreds på det bredeste sted som én lang bjergryg, hvis ikke naturen havde sat Sortehavet mellem dem og Kaukasus. På samme måde har andre i smukke og lærde værker bevaret mindet om Herkules' søjler, om Sestos og Abydos, om Bosporus, om Istmen, ligesom mange har beskrevet kilderne til de berømte, vældige floder der af de lærde betragtes som undere, fordi de udspringer ganske nær hinanden men sender deres vande til vidt forskellige egne af verden.

Selv har jeg altid beundret, og i høje toner lovprist, det danske sund som afskærer det store og berømmelige Skandinavien fra min egen ø, Sjælland. Det er morsomt at se hvordan denne anden verden, som Plinius kalder det, bøjer sig ned mod det smukke Sjælland som i et kys. I det legende møde mellem de to kyster er der ikke mere end fem tusind skridt over til den strand som fra sin side skuer henover det vidtberømte stræde mod Skandinaviens fremspringende kyst.

Lige siden denne del af verden blev beboet, er mange mennesker fra hele verden kommet hertil netop for at opleve dette sted. Der foregår en yderst livlig og indbringende sejlads, som er de danske konger til stor nytte. Herigennem går nemlig ruten fra øst til vest og omvendt, uanset hvor i den nordlige del af verden man skal hente eller bringe handelsvarer. Men også de der beskæftiger sig med at indsamle geografiske oplysninger plejer at rejse hertil, dels for at lære andre af det danske riges betydelige og usædvanlige fortrin at kende, dels for at opleve dette smalle stræde og alle skibene her, der enten er på vej hjem eller ud eller ligger stille for anker - en hel flåde der ofte er utrolig stor og derfor umådelig værdifuld.