Tekstbase - kontekst
Du er på side 105 af 147 sider (Side 276 i forlægget)
Document Buttons
Rarum est vel fretum ipsum vel qui freto supra infraque imminent sinus, pertinentesque a Cullebondico promontorio ad Huenam ipsam (quæ vtili literarumque monumentis fructuoso Tychonis e nobilissima Brahorum gente viri primarij cultu <539> ac mansione recens inclaruit) ratibus vacuas videre capacitates, †rarius† quinquaginta sexagintaue ac circiter aspicere, cum bis terue annis singulis, maxime vero post vernum et paulo ante autumnale æquinoctium, veluti agmine aliquo facto vltro citroque ex omnibus nationibus istac naues commeent, sæpeque accidat sexcentas septingentasue, aut eo etiam plus, vno istic atque eodem tempore interquiescere ac commorari.
Veniunt <540> negocianturque Itali, Veneti, Hispani, Galli, Angli, Scoti, Belgæ, Saxones, Pomerani, Prussi, Liuones, Russi, et Scandia vniuersa, quæ quas vel merces expedit vel populos continet late notum, et a nobis etiam alio in loco explicatum est. Ad magnitudinem vero nauium quod attinet, onus profecto ingens plerumque omnes ferunt, cum non celeritate sed in pondere mensuraque amplissima fructus omnis hoc tempore definitus sit. Itaque septuaginta, octoginta, centum lastas capere oneri pene ac damno ducitur, <541> quadringentis quingentisue aut sexcentis vastissimas moles infercire lucrum maius reddit, cui quidem cum inhietur plurimum ab omnibus, impensarum magnitudine commouentur vt, cum æqualibus propemodum sumptibus incumbatur omnibus, maiores optent expediantque, quod maius ex his sentiant commodum, indeque vt itineri periculisque et laboribus ita rerum domesticarum incrementis amicorumque ac societatis expectationi, fortuna bona <542> comite, vberius consulatur. Sed hæc nobis interea in medium relicta sint.
Ad huius igitur freti angustias spectandas cognoscendasque accedunt e mediterraneis etiam interdum multi, qui cum philosophiæ atque historiarum studiis afficiuntur, rerum maximarum noticiam fructibus doctrinæ addunt, quam ita demum rite vtiliterque sibi comparatam putant, si quod in ea est traditione complexuque literarum vsu ipso cognoscant et iudicent. Hoc animo in Daniam nostram ante annos pene <543> septendecim profectus est Georgius Al
Det er sjældent der ikke er nogen skibe at se på større strækninger både i Sundet selv og i de havområder som strækker sig ud på hver side fra forbjerget Kullen til Hven. (Denne ø er som bekendt for nylig blevet berømt som hjemsted for Tycho, den højfornemme Brahe-slægts mest fremtrædende medlem, som her har sit værdifulde virke og forfatter sine mange lærde værker). Oftere ser man omkring halvtreds eller tres skibe, men to-tre gange årligt, især efter forårsjævndøgn og kort før efterårsjævndøgn, kommer de som en hel hær fra alle lande her forbi i begge retninger - ja, ofte hænder det at her ligger seks-syvhundrede skibe eller endnu flere for anker på én gang.
Her kommer alle mulige folk og handler - italienere, venetianere, spaniere, franskmænd, englændere, skotter, belgiere, saksere, pomeranere, prøjsere, livlændere, russere og folk fra hele Skandinavien. Hvilke varer der handles med i dette område og hvilke folkeslag der bor her, er almindelig kendt, og jeg har også selv forklaret det andetsteds. Hvad skibenes størrelse angår, har de næsten alle en kolossal lasteevne, for nu om stunder er et godt udbytte ikke afhængigt af hurtighed, men udelukkende af vægt og mængde. En fragt på halvfjerds, firs eller hundrede læster regnes derfor nærmest som tab og unødvendigt besvær. Men at fylde lasten med fire-, fem- eller sekshundrede vældige læster giver meget større udbytte. Eftersom det er udbytte alle stræber efter, og udgifterne er meget store, anspores de til at udruste meget store skibe, fordi udgifterne i alle tilfælde er de samme, og de derfor ser en større fordel heri. Ganske vist tager de et vist hensyn til de farer og besværligheder rejsen indebærer, men de tænker altså langt mere på det udbytte de med lidt held kan hjemføre og på vennernes og kompagniets forventninger. Men jeg vil foreløbig lade dette ligge.
Der kommer mange mennesker, helt fra middelhavslandene, for selv at danne sig et indtryk af dette smalle stræde. Det drejer sig ofte om folk med interesse for filosofi og historie, der supplerer deres studier med direkte kendskab til betydningsfulde forhold, fordi de føler at deres viden først er dem virkelig til nytte, hvis de selv har oplevet og taget stilling til det som de ellers kun kender fra den skriftlige overlevering. Det var denne indstilling der for næsten sytten år siden bragte ungareren Georg Albany, der både er
