Tekstbase - kontekst
Du er på side 109 af 147 sider (Side 284 i forlægget)
Document Buttons
Ille vero non in eo conditæ arcis elegantissimo opere interquiescens aliud tentauit perfecitque, quod, cum multi tamen fieri vix posse dicerent, rex se perfecturum multamque hominibus admirationem relicturum esse affirmauit. Interea enim dum et arx ista sub artificum industria operarumque celeritate ad perfectionem deducitur, et reginæ partus aspirat maturitati, saxum grande immaneque ac <561> vsibus humanis impar, quod in littore maris, via qua Croneburgo Gylleleiam venitur, situm nescio quam ex vetusta multorum opinione famam habitantis versantisque istic ceu genij cuiuspiam aut spiritus nostri seculi hominibus infuderat, quo nomine et sacrum pene atque inuiolabile a multis habitum atque ostensum fuit - Lappelyta erat nomen, incolisque ac peregrinis <562> inter cuncta notum - hunc lapidem cum vellendum ac transferendum loco rex decreuisset, aliique dissuaderent factum, fortasse ob relligionis famam quæ diu multos torserat dementaueratque, alij ne fieri quidem posse existimarent, mandatum is confestim artificibus dedit, qui, paratis compactisque machinis quæ leuando <563> trahendoque oneri idoneæ ac sufficientes essent, huic se actutum operi accingerent, viribusque et ingenio omnem mouerent lapidem, vt lapidem hunc ea qua vellet ipse et celeritate et spaciorum distantia mouerent.
Datum id negocij est Rodolpho Dauentriensi, qui operis eam in rem quæ fieri opus facto esset solers assiduusque imperaret. Fabri parare traham, qualis quantaque <564> ad eum quidem diem a nemine vnquam conspecta est. Cratis instar decussatim transuersumque connectebantur ordinibus multis ligna, eaque maxima firmissimaque, adeo vt singulis ferendis viginti trigintaue, et quidem robusti omnes illi, vix pares essent viri. Conserta strues est hippelis vallisque ferreis, quibus et rigor et magnitudo ea fuit vt onus plenum viro <565> singuli prestiterint, aliquotque vltra centum eius generis impacti sunt. Interea funes camelique multo validissimi allati sunt, quibus et moueri machina et trahi onus posset. Paratis expeditisque rebus, quingenti e nauibus acciti sunt nautæ, homines qui nihil non viribus, audacia cuncta mouent. His centum et quinquaginta e ciuibus Helsingorensibus adiecti, <566> eoque numero id effectum est vt moueri tandem attollique et, post multos variosque industriæ,
Kongen undte sig imidlertid ingen hvile under opførelsen af det smukke slot. Han tog fat på et andet projekt og gennemførte også det. Mange mennesker hævdede ganske vist at det ikke kunne lade sig gøre, men kongen erklærede at han ville fuldføre det for at blive husket for en imponerende bedrift: På det tidspunkt da slottet, med stor flid og hurtighed fra håndværkeres og arbejdsmænds side, nærmede sig sin fuldendelse, og dronningens nedkomst samtidig stod for døren, besluttede han at lade en stor sten, der lå på stranden ved vejen fra Kronborg til Gilleleje, rykke op og flytte - til trods for at den var så enorm at det syntes at overstige menneskelig formåen. Fra gammel tid og helt op i vore dage var denne sten blevet betragtet som tilholdssted for en slags dæmon eller ånd, hvorfor den af mange næsten var blevet anset for hellig og ukrænkelig, og også fremvist som sådan. Dens navn var Lappestenen, og den var berømt både blandt lokale og fremmede. Nogle frarådede kongen at gøre det, formentlig på grund af stenens hellige ry som folk så længe havde ladet sig forblinde af. Andre mente overhovedet ikke det kunne lade sig gøre. Men kongen beordrede sine håndværkere til at tilvejebringe nogle maskiner som var i stand til at løfte og trække læsset, og tage fat på arbejdet med det samme. De skulle lægge al deres kraft og snilde i at flytte stenen i ét stykke, så den hurtigst muligt kunne blive transporteret så langt som han ønskede det.
Det blev overdraget Rudolf fra Deventer med sin sædvanlige dygtighed og energi at give arbejdsfolkene ordre om hvad der skulle ske undervejs. Håndværkerne fremstillede en slæde, der var så kolossal at man indtil den dag aldrig havde set dens lige. Store bjælker blev så at sige flettet sammen på kryds og tværs i mange lag - og det selv om de var så kraftige at selv 20-30 stærke mænd dårligt var i stand til at bære en enkelt af dem. Hele konstruktionen blev holdt sammen af beslag og jernstænger, hvoraf der blev brugt over 100, hver især så stor og uhåndterlig at det var rigeligt at bære på for én mand. Så monteredes stærke reb og tove, ved hvilke man kunne sætte hele maskineriet i bevægelse og trække læsset. Da alting var klar tilkaldtes 500 sømænd fra flåden - mænd hvis kræfter og vovemod sætter dem i stand til at flytte hvadsomhelst. Hertil kom 150 borgere fra Helsingør, og med alle disse folk lykkedes det så omsider at rokke stenen, løfte den op og - efter med stor
