Tekstbase - kontekst
Du er på side 117 af 147 sider (Side 300 i forlægget)
Document Buttons
Nec arbitrari velis ignotas esse cunctis Satanæ fraudes, nec putare nullum esse qui quod intelligit rectoque iudicat fateri palam, tibique in faciem liquido ac libere profiteri ausit. Fueris <607> certe, vt apparet, annis pannisque obsitus, neque enim nobis aut sortem tuam aut dolorem voluptati esse statuas: Nunquid inopiam tuam aut Satanæ imposturis patrocinari, aut hominum piorum animos a vera doctrinæ atque euangelij noticia professioneque abducere retardareque oportere putes? Quin in aliis callidum, in hoc se versutissimum <608> astutissimumque declarauit esse Satanas, dum te aptum hisce nequitiis imposturisque mancipium deligendum duxerit cuius vt annos fidem ita inopiam commiserationem excitare mererique posse existimabat - vna tamen præcipue hac in re vt cunctis cæteris Christo filio æterno Dei minor, quod, cum fascino atque imposturis circumuenire dementareque potuisset te, persuadere omnibus tamen haud potuerit vt quam de filio Dei deque vera salutis doctrina amplexi sententiam <609> sunt, te doctore ministroque abiciant, seque, vt ab illo tute prius te, ita postea illi per te dementari aque animi fiducia præcipitari sinant.
Non parem esse monstris marinis spiritibusque et figmentis Satanæ cum cæli astrorumque aut stellæ nuper visæ habitu conditioneque aut proprietatibus rationem, nec arbitrari Christianos oportere malorum spirituum <610> efficacia atque operatione præscribi cælo leges, vt quæ in his fieri obseruarique videmus mira Diabolo magistro factoreque peracta esse existimemus. Aërem turbari impellique ac cieri interdum flatus tristiores huius studiis viribusque ac petulantia, negari minime necesse est. Motus siderum, ecclipses nouasue astrorum formas - quæ vel naturæ sunt dispositiones <611> vel insolita filij Dei superiorisque numinis ob certas quasdam futuri euentus significationes dispensatio - Satanæ tribuere procul equidem abesse decet a Christianis, quorum animos vt verbo Dei firmos ita ludibriis imposturisque diabolicis minime conuulsos confractosque aut obnoxios oportere esse putes. Luserit in aliis fortasse etiam, at in his virium nihil, nihil potestatis habet quæ vni omnino aut naturæ ordini aut confluxui temporum ipsiusque demum ac paternæ <612> Creatoris voluntati parent."
Dum hæc, longa quidem sed intercisa commutataque nonnunquam oratione, loquimur, tacite auscultare alij, alij interfari etiam,
Du skal ikke bilde dig ind at Satans kneb og rænker er aldeles ukendte, eller at der ikke findes nogen der har forstået sagen rigtigt og tør sige sin mening frit og uden omsvøb, op i dit åbne ansigt. Du er jo tydeligvis både gammel og pjaltet, og du må ikke tro at vi er glade for din skæbne og den ulykke der er overgået dig. Men tror du virkelig at din fattigdom kan undskylde Satans bedrag, eller at den behøver at lede fromme mennesker bort fra den sande lære og bekendelsen til evangeliet? Satan har ofte lagt en vis listighed for dagen, men i dette tilfælde har han været særlig udspekuleret ved netop at udse sig dig som sit redskab i dette onde og bedrageriske forehavende. Han har regnet med at din fattigdom ville kalde på folks medlidenhed ligesom din høje alder ville vække tillid. Men på ét punkt var han - som i alle andre forhold, men særligt her - Kristus underlegen: Dig var han ganske vist nok i stand til at føre bag lyset med trolddom og bedrag, men han kunne ikke gennem dig overtale alle andre til at forkaste deres opfattelse af Sønnen og af læren om den sande frelse. De mistede ikke deres sunde fornuft, de lod sig ikke drive fra forstanden af dig, sådan som du selv forinden var blevet det af ham.
Med havvæsner og med Satans andre ånder og gespenster forholder det sig anderledes end med himlen - med stjernernes stilling og egenskaber, eller med den stjerne der viste sig for nylig - ligesom kristne mennesker ikke skal forestille sig at himlens love dikteres af onde ånders virksomhed, og at de undere vi kan observere på himlen er Djævelens værk. Der er ingen grund til at benægte at voldsomme og ulykkebringende storme og uvejr undertiden skyldes hans infame magt. Men at tilskrive Satan ansvaret for stjernernes bevægelser, formørkelser og nye former for stjerner bør ligge alle kristne fjernt: De kan enten være bestemt af naturen eller en usædvanlig bestemmelse fra Guds søn og den højeste magt, til sikker angivelse af en fremtidig begivenhed. Du må forstå at kristne mennesker må være lige så standhaftige og urokkeligt afvisende over for Djævelens bedrageriske luner som faste i troen på Guds ord. Mange steder kan han drive sit spil, men over for disse sfærer har han ingen kraft eller magt - de adlyder udelukkende naturens sande orden og tidens gang, de adlyder selveste skaberens faderlige vilje."
Denne lange tale var flere gange undervejs blevet afbrudt og suppleret af de andre. Nogle havde siddet stille og lyttet, mens andre selv indskød forskellige bemærkninger, sendte beroligende
