Tekstbase - kontekst
Du er på side 136 af 147 sider (Side 342 i forlægget)
Document Buttons
rationi consentaneum est adferunt inque eo vel acquiescunt audacter vel temere litigant ac digladiantur, ?... boni omnes, et acti zelo quo, <705> dum id quisque quod verum putari cupit venditat, equidem diuersa sentientes aut odiis persequitur, aut grauat calumniis, aut varia perplexaque scripturarum interpretatione parumque huc pertinentibus veterum testimoniis exagitat, aut in suspitionem actæ male perperamque rei trahit.
Modos tamen præsentiæ vel quærere vel asseuerare omnes satagunt quibus, quod intelligi comprehendique iudicio humano nequit, sub rationis tamen humanæ redigant potestatem, obsequio fidei detrahentes quod inuentioni ac cogitationibus humanis approprient et coniungant. At vero vnus tantum superest modus qui, cum verus rectusque ac genuinus sit, equidem essentialis <706> definitionis pronunciato a filio Dei expressus est. Extra hunc quicquid est plausibilis opinionis et nitidæ, cum in accidentia tandem prolabatur et desinat, certe ad institutionis huius sublimitatem maiestatemque decreti cælestis pertingere nullo modo potest. Aut quid quæso incommodi habet formula "Datur panis qui est corpus, datur vinum quod est sanguis", cum retenta vsurpataque <707> iuxta institutionem et Pauli apostoli testimonium omnem et veterum scrupulosam pronunciandi sollicitudinem et audacem recentium in disceptando curam vel in bonis piisque impediuisset, vel condemnasset in malis?]]
Sed de his alibi a nobis dictum est. Hæc autem commemoranda nobis erant, vt inclyti Deoque grati regis Friderici vigilem sollicitumque et constantem <708> in defendenda asserendaque veritate animum ostenderem, cui profecto vni inter omnes Christiani orbis reges et maxime cordi vera est pietas, et odio summo tum minime necessariæ, tum plurimum pernitiosæ de multis rebus sunt quorundam hominum controuersiæ ac dissentiones.
Id affirmare decet me, non tam ob multiplicis beneficij cumulum quo ille me iam inde a iuuentute <709> mea, ipse quidem adolescens (octo
ge fremfører noget der er i overensstemmelse med fornuften og affinder sig dristigt med det, ja, indlader sig ganske uoverlagt på strid og kæmper om sagen, ... alle gode mennesker, og drevet af en nidkærhed, hvormed hver især slår til lyd for det han selv ønsker at man skal opfatte som sandheden, og derfor enten lægger anderledes tænkende for had, bagtaler dem på det groveste, plager dem med forskellige komplicerede udlægninger af skriften og vidnesbyrd fra de gamle der intet særligt har med sagen at gøre, eller kaster mistanke på dem for at have handlet ondt eller forkert.
Men alle har travlt med at søge efter, eller fastslå, præsensformer der sætter den menneskelige fornuft til herre over ting der i virkeligheden overstiger den menneskelige forstand, former der unddrager dem troens lydighed og i stedet knytter dem til forestillingsevnen og menneskenes tanker. Men der findes kun én form der er sand, ret og ægte - og udtrykt som sådan af Guds søn i den grundlæggende definition. Enhver anden anskuelse, hvor troværdig og velformuleret den end forekommer, må til syvende og sidst fortabe sig i udenværker, og kan derfor ingen forbindelse have med denne ophøjede indstiftelse og med den himmelske befalings magtfuldhed. Og hvad er der i vejen med denne formel: "Der gives brød, som er legemet. Der gives vin, som er blodet"? Hvis man havde holdt fast ved den og benyttet den som den lyder i indstiftelsen og apostlen Paulus' vidnesbyrd, kunne både de gamles iver for omhyggeligt udarbejdede definitioner og vore tiders letsindige diskussionslyst have været undgået blandt gode og fromme mennesker, og fordømt når det fandt sted blandt onde.]]
Men dette har jeg behandlet andetsteds. Det forekom mig rigtigt at omtale det her, for at fremhæve hvordan vor berømte, af Gud elskede kong Frederik med utrættelig og aldrig svigtende samvittighedsfuldhed forsvarer og beskytter sandheden. Som den eneste blandt alle den kristne verdens konger har han lagt sig den sande fromhed stærkt på sinde, samtidig med at han nærer dyb afsky for visse menneskers aldeles unødvendige, og som oftest yderst skadelige, stridigheder og uenigheder på en række områder.
Jeg finder det rigtigt at fremhæve dette. Og det gør jeg ikke så meget på grund af de mange forskellige tjenester han har ydet mig lige fra min ungdom, da han også selv var en ganske ung mand (jeg
