Tekstbase - kontekst
Du er på side 144 af 147 sider (Side 358 i forlægget)
Document Buttons
nis et reipublicæ statum attinet hoc tempore, ita equidem se res impræsentiarum habet.
Politicam vero imperij huius gubernationem ita serenissimus atque optimus rex Fridericus obit perficitque vt, cum illo ipso nec maior <743> quisquam sollicitudine nec consiliis melior existat, amplissimo tamen ac sapientissimo vtatur senatu regni, quo subnixus adiutusque cum grauissimas regnorum causas perplexasque multorum controuersias ac dissentiones expedit et dissoluit, tum, si quam fortasse obiciant externa consultandi necessitatem, huius consiliis et modum capit actioni et authoritatem sententiæ adiungit, quodque ex vsu sit reipublicæ decernit et statuit. Quo mihi <744> videtur fieri vt cum regia sit imperij nostri gubernatio, aristocratiæ tamen bono temperetur, illudque in leges atque agendi formam abeat quod, iubente decernenteque rege, e consensu approbationeque senatus in parendi necessitatem illatum ac definitum esse constat. Hanc rationem, cum et priuatis potentiorum cupiditatibus obsistat aduerseturque, et procul a tyrannidis metu suspicioneque iniuriarum atque immanitatis absit, equidem minime <745> dubium est et inferioribus expetendam et commodam proceribus et ipsi denique regi maxime esse salutarem. Id quas habeat causas a nobis alio in loco diligenter explicatum est.
Senatum autem regni (neque enim huius rei memoriam in obliuionem venire patiar), eo tempore quo in lucem Christianus hic noster prodiit, præcipui expleuerunt: Nicolaus Kooss de Starup, cancellarius regius <746> et ordinis sacri primas, Petrus Gyldenstiernius de Tym, mareschalcus regni, Petrus Munckius de *** Ammiraldus, Georgius Lycke de Ouregord, Petrus Skram de Vrup, Petrus Bilde de Suanholm, Georgius Rosenkrantz de Rosenholm, Ericus Rud de Fogelsang, Iacobus Vlffeldius de Kousebøl, Biørno Kooss de *** Biørno Andersonius de Stenalt, Eylerus Grubbe de Lystrup, regni cancellarius, Iohannes Skougardius de Gundestrup, Absolon Wiffert de *** Georgius Marsuinus de *** et Christopherus Fallckendrup de Glorup <747> [[qui vt postremus hoc quidem tempo
hellige og offentlige præsteembede, religionens skikkelse og statens styre.
Den politiske ledelse i riget har den høje og mægtige kong Frederik tilrettelagt sådan at han, der ganske vist selv savner sin lige i forstand og samvittighedsfuldhed, også råder over et fremragende og yderst indsigtsfuldt rigsråd, med hvis hjælp og støtte han både formår at drage omsorg for statsanliggender af den største betydning og at afgøre de mange komplicerede private stridigheder og uenigheder. Men også når udenlandske forhold gør det nødvendigt at lægge råd op, benytter han rigsrådets anbefalinger, både for at finde den rette handlemåde og for at lægge autoritet bag beslutningen - og afgørelsen træffes altid ud fra hensynet til statens bedste. Derved sker der for mig at se det, at vores monarkiske regeringsform forenes med fordelene ved et aristokratisk styre. Al lovgivning og alle praktiske beslutninger får gyldighed ved kongelig beslutning og befaling, men med rigsrådets billigelse. Dette princip er en bremse for private ambitioner blandt de mægtige, og giver samtidig ingen årsag til frygt for tyranni eller mistanke om uret og grusomhed. Det er derfor hævet over enhver tvivl at det både er et gode for undersåtterne, fordelagtigt for stormændene og til stor gavn for kongen selv. Årsagerne hertil har jeg forklaret indgående andetsteds.
Hvad rigsrådet angår (for også det ønsker jeg at sikre imod glemsel), bestod det på det tidspunkt da Christian kom til verden af de mest fremragende mænd: Niels Kaas til Starupgård, kongens kansler og den høje forsamlings førstemand, Peder Gyldenstjerne til Tim, rigens marsk, Peder Munk til
