Tekstbase - kontekst
Du er på side 6 af 147 sider (Side 72 i forlægget)
Document Buttons
mentis prosequuti sunt. Horum enim cum illustres essent vitæ, exempla præbebant affatim, in quæ tanquam in viua quædam specula viuasque imagines posteritas intueretur, <29> fortunæque varietatem inconstantiamque et grauem difficilemque gubernationis molem in imperiis aspicerent, scirentque laborem conatumque ac consilia nihil prorsus esse nisi gubernentur cælitus, hancque fælicem esse in administratione viam, si Deo duce adiutoreque officij dignitatem cum virtute consectemur. <30> Et illi quidem huc spectantes ita de maximis regibus locuti sunt.
Ego vero mihi domestica semper exornanda statui. Etsi enim externis ita equidem afficiar vt gratam prorsus habeam factorum rerumque in aliis gentibus narrationem, tamen cum nostrorum hominum et animos inuictos et expeditam promptamque ad virtutes alacritatem cum eximia profecto ac maxima gestarum rerum gloria extitisse cognouerim, <31> equidem amplissima patriæ facinora veterumque fortitudinem vt animo semper fauoreque complexus sum, ita, quantum in me quidem est quantumque liceat, intermori non sinam, nomenque maximorum hominum et veram splendidamque præcipuorum in multis operum memoriam ab obliuionis iniuria vindicauero.
Non quod omnia mihi <32> ab incunabulis ipsoque gentis nostræ exordio ducenda pertexendaque esse censeam. Etenim id fieri nec patiuntur facultates, et plurima dignaque odiis ingratitudo temporum auertit retardatque. Sed cum elegantem plane habeant præcipua maximaque ad confirmandum virtutis atque <33> humanitatis vsum rationem, equidem illa mihi commemoranda literisque describenda duxi, quo et maiorum virtus et sollicita minorum imitatio in theatrum vitæ actionisque prolata aliquam quoque e nostro labore industriaque lucem capiat, veramque apud posteros laudem consequatur.
Eius generis haud pauca recens in Rerum Danicarum libros <34> congessimus ligato orationis genere, cui tum quidem temporis indulsimus ob eam quæ isti rei institutoque nostro comparata fuit occasionem. Præcipuam vero narrationis eius farraginem ex Christiani tertij et Friderici secundi historia contractam nobis ac concinnatam esse putes. Hosce enim reges, patremque et filium, <35> quod horum facta et inter nostros summa et comparatione aliorum amplissima, tum vero et ipso vitæ vsu et actionum solertia ac fælicitate multo gratissima extitisse compererim, equidem sollicita scriptio
Disse store mænd har alle levet et glorværdigt liv som frembyder en mængde eksempler for efterkommerne - tydelige og livagtige billeder hvori man som i et spejl kan se skæbnens lunefulde omskiftelser og regeringsudøvelsens tunge og svære byrde illustreret, og lære at ingen møje, ingen planer og projekter, er noget værd uden himlens styrelse, og at den eneste farbare vej i udøvelsen af magt er at bestræbe sig på at udfylde sit embede på en smuk og rigtig måde under Guds vejledning og støtte. Dette er formålet med disse forfatteres skildring af de største konger.
Selv har jeg altid set det som min opgave at berømme vores hjemlige forhold. Ganske vist sætter jeg også pris på fortællinger fra udlandet om andre folkeslags store gerninger, men hvad jeg har hørt om mine egne landsmænds ukuelige og aldrig svigtende stræben mod dyd og tapperhed og den enestående ære de har høstet af deres store gerninger, har altid fået mig til at omfatte fædrelandets mest fremragende bedrifter og de gamles tapperhed med særlig kærlighed - og derfor vil jeg, hvis mine evner og muligheder tillader det, ikke lade dem dø bort, men bestræbe mig på at sikre de største mænds navn og det sande og strålende minde om de mest storslåede blandt deres mange bedrifter mod ufortjent glemsel.
Det har dog ikke været min hensigt at behandle alt hvad der er sket lige siden vort folks historie tog sin spæde begyndelse. Dels ligger det uden for mulighedernes grænse, dels holdes jeg tilbage af den vidtudbredte og forkastelige utaknemmelighed der kendetegner vor tid. Men eftersom store og fremragende bedrifter på smukkeste vis kan bidrage til at fremme ædelhed og medmenneskelighed, har jeg besluttet mig for at behandle sådanne i mine værker, i det håb at min indsats kan kaste lys over såvel forfædrenes storhed som senere generationers bestræbelser på at leve op til den, sådan som de viser sig i liv og gerning - og derved give dem en sand berømmelse i fremtiden.
En lang række af sådanne bedrifter har jeg for ikke længe siden sammenstillet på vers i mit værk Res Danicæ - et forehavende som jeg på det tidspunkt havde fået mulighed for at hellige mig fuldstændig. Materialet hertil hentede jeg for størstedelen fra Christian III's og Frederik II's historie. Det stod mig nemlig klart at disse to konger, far og søn, har øvet en indsats der er enestående her i landet, og også virkelig storslået i sammenligning med fremmede fyrster - såvel på grund af selve deres levevis som den dygtighed og den lykke og medgang der har præget deres handlinger. Jeg beslut
