Tekstbase - kontekst
Du er på side 5 af 147 sider (Side 70 i forlægget)
Document Buttons
noscantur a posteritate, sed vt exempla quædam manifesta sint ad imitandum iis, qui et ipsi fæliciter domestica perficiant vel publici officij mandatæque dignitatis laudem cum honore <22> veraque suorum vtilitate explicent ac tueantur:
Scelera priorum notent similemque insaniam formidauerint, si famæ sequentis probrum similesque vitare pænas velint. Iram Dei flagitiis æquatam esse, virtutibus gratiam. Nec eos tantum qui ipsi se criminibus effreni quadam ac petulante <23> actionum licentia intulere, vel hominum odia gentisque acerbitatem vel vindictæ malum pænasque certas grauesque ac plerumque diuturnas luere et sustinere, sed hosce profecto maxime qui, cum disciplinæ legumque custodes fato dati sunt, indulgentia quadam minime <24> ciuili humanaque sinunt morum obedientiæque ac honestatis vincula perfringi, cædesque, adulteria, rapinam, furta ac sordidas indignasque virtutibus maiorum compilationes tentari perficique probent, etiam ab iis quos vel ipsi populo præesse iusserant, <25> vel authoritate iudicioque a malitiæ furoribus submouere cohorrereque omnino debuissent.
Pacem bellis anteferendam esse, nec temere mouenda esse illa quæ in tranquillitatem minime deformem pernitiosamque vel publici boni ratio vel priuatæ fortunæ vsus iam pridem intulisset. <26> Dei optimi maximique gloriam salutemque populi supremam esse legem oportere, nec pensi quicquam duci quodcunque priuatæ vitæ statum augere stabilireque possit, si vel publicam quietem perturbare, vel impietatis semina aspergere, gentisque honestos mores ac necessaria patriæ instituta tollere <27> collabefacereque omnino videatur. Ita demum fælices futuros esse posteros, si egregia maiorum facta æmulari, præsentem vitæ rationem ad virtutis vsum dignitatemque accomodare, et quæ illis vel deterrima flagitia vel dispendia cessationis extitissent consilio ac animi fortitudine depellere atque emendare velint.
<28> Hoc fine Cyrum Xenophon, Arrianus Alexandrum, Virgilius Æneam, Augustum Flaccus aliique alios egregiis literarum monu
ste mænd i tidligere århundreder har handlet, men først og fremmest for at bedrifterne kan stå som eksempler til efterfølgelse for dem der søger at bestyre deres private forhold på bedste måde, eller skal beklæde et fornemt offentligt embede med værdighed og til alles gavn:
De skal være opmærksomme på fortidens forbrydelser og vige tilbage for tilsvarende forrykte handlinger hvis de selv vil undgå en lignende vanære og straf - forbrydelse gengældes altid med Guds vrede ligesom store dyder gengældes med hans nåde. De skal forstå at det ikke kun er dem der selv, med grov og skamløs fremfærd, har gjort sig skyldige i forbrydelser, der udsættes for had og bitterhed overalt og uundgåeligt kommer til at bøde med streng, ofte endeløs gengældelse og straf. Nej, straffen rammer især dem der er bestemt til at stå som lovens og moralens vogtere og som alligevel, med en eftergivenhed der intet har med mildhed at gøre, tillader at alle moralens, lydighedens og anstændighedens bånd brydes - ved at se igennem fingre med mord, utugt, røveri, tyveri og beskidte plyndringer, der er forfædrenes høje dyder ganske uværdige og måske ovenikøbet begås af folk som de selv har anbragt på magtfulde poster eller som de i hvert fald myndigt og forstandigt burde have afholdt og afskrækket fra enhver form for ondskab.
Ligeledes bør de forstå at fred må foretrækkes for krig. Hvad der én gang er gennemført til fremme for fredelige forhold, anstændighed og tryghed - ud fra hensynet til det almene vel eller blot som følge af en enkelt persons medgang - skal ikke tankeløst ryddes til side. Den almægtige Guds ære og folkets velfærd bør altid stå som den højeste lov. Hvor meget end en handling kan gavne og sikre den enkeltes stilling bør den ikke tillægges nogensomhelst betydning, hvis den samtidig på nogen måde kan indebære at freden i landet forstyrres, gudløshedens frø spredes eller folkets høje moral og fædrelandets nødvendige love og bestemmelser ødelægges og forsvinder. Kort sagt, efterkommerne har kun mulighed for at blive lykkelige mennesker, hvis de dels søger at leve op til deres forfædres store bedrifter og lade moral og ædelhed lede deres egen tilværelse, dels er kloge og standhaftige nok til at udrydde og genoprette de fejl der har vundet indpas - lige fra de usleste forbrydelser til almindelig passivitet.
Det er med dette for øje at Xenophon har behandlet Kyros, Arrian Alexander, Vergil Æneas og Horats Augustus, for ikke at nævne en lang række andre fremragende nedskrevne beretninger.
