Tekstbase - kontekst
Du er på side 8 af 147 sider (Side 76 i forlægget)
Document Buttons
[Notis "[ ]" interclusum:] Constat autem multis quantum mihi Eskillus Bilde, Eylerusque Hardenbergius, milites aurati, sacrique regij palatij magistri et antecessores, Iohannes <42> Frisius, regius, Antonius Bryske, regni cancellarius, viri ob virtutem elegantiamque morum, experientiæ ac disciplinarum incomparabiles, Otto Krumpen Franciscusque Brochenhusius, mareschalci, Nicolaus Bilde Magnusque Gyldenstiernius, milites, Holgerus Rosenkrantzius et Corficius Wlffeldius, senatores, iudicio acerrimi humanissimique deferebant, dum illis et potiri rerum et vita <43> frui contigit. Hisce igitur et loco summis et authoritate præcipuis dum assidue conuersor, et geri multa vidimus et narrari referrique audiuimus plura, quæ facta prius recenti horum commemoratione ceu conseruata propagataque demirabamur.
Inde factum est relata in Rerum Danicarum libros plurima a nobis esse, quæ certis subnixa authoribus haud dubia fide posteritatis noticiæ aspirarint. <44> Et nos quidem de istis regibus deque hisce regni nostri rebus, eo quod notum probatumque eruditis est ligatæ orationis genere, ad eum locuti sumus modum.
Ad hanc autem quæ nunc manus subit scriptionem ardens quædam nos eaque solita in patriam affectio exsuscitat. Hanc enim cum benigna <45> Dei manus seculis ita hisce postremis extulit vt, quanquam nullo non tempore inter summa præcipuaque orbis Christiani regna ditionesque constiterit, nostro tamen æuo et bellorum necessariorum gloria et honesto rerum pacisque vsu ac nationum cæterarum commodo hospitalitateque concordia ac regis optimi maximique humanissima <46> salutarique gubernatione cum sincera institutisque Christi congruente Euangelij ac bonarum literarum professione omnibus Europæ regnis antecellat, committere profecto non potui quin, quæ in illustri hoc et fælici florenteque Daniæ regno præcipua fuissent heroum regumque summorum facta, literis ita mihi inferenda duxerim, vt et gratitudinem Iesu Christo, æterno <47> filio Dei solique ac vnico mediatori, datori bonorum omnium ac pacis donorumque et virtutum maximarum custodi ostenderemus, et, quæ vel nostris conseruanda hominibus vel externis suspicienda complectendaque aut imitanda profecto nepotibus essent eximia maiorum facinora, nostra equidem opera nostrique ingenij monumentis <48> ad posteritatis noticiam promouerentur.
[Indrammet:] Eske Bille og Eiler Hardenberg, riddere, rigshofmestre og rigets førstemænd, kongens kansler Johan Friis, rigens kansler Antonius Bryske, mænd af uforlignelig karakter, optræden, erfaring og dannelse, rigsmarskerne Otte Krumpen og Frands Brockenhuus, ridderne Claus Bille og Mogens Gyldenstierne, rigsråderne Holger Rosenkrantz og Corfitz Ulfeldt, to yderst skarpsindige og venlige mænd - alle har de, som det vil være almindelig kendt, meddelt mig overordentlig meget, mens de endnu levede og var ved magten. I min stadige omgang med disse højtstående og indflydelsesrige mænd, var jeg selv vidne til mange begivenheder, og gennem deres beretninger kunne jeg med beundring høre om endnu flere som tidligere havde fundet sted og som de stadig bevarede i frisk erindring.
Herved blev det mig muligt i Res Danicæ at bringe eftertiden en lang række sikre og ubetvivlelige oplysninger, der støtter sig på pålidelige hjemmelsmænd. Disse efterretninger om de nævnte konger og forholdene i vort rige har jeg så selv fremlagt i den poetiske form som er almindelig anerkendt i lærde kredse.
Det værk jeg nu har påtaget mig at skrive, er inspireret af en glødende og længe næret kærlighed til fædrelandet. Den nådige Gud har i disse sidste århundreder rejst vort land til en sådan værdighed, at det - som altid har hørt til de mest fremtrædende i den kristne verden - i vor tid overgår alle Europas riger. Dette skyldes såvel den hæder det har vundet i de uundgåelige krige, som den værdighed der præger det i fredstid, til stor gavn for de øvrige lande - det skyldes dets gæstfrihed og samdrægtighed, vor store og fremragende konges yderst milde og frugtbringende regering og landets oprigtige dyrkelse af lærdommen og evangeliet i overensstemmelse med Kristi forskrifter. Derfor har jeg ikke kunnet afholde mig fra at nedskrive de store mænds og kongers vigtigste bedrifter i dette glorværdige, lykkelige og blomstrende danske rige. Dels ville jeg vise min taknemmelighed over for Jesus Kristus, Guds evige søn, vor eneste forsoner, alle goders ophav, fredens, de gode gavers og store dyders vogter. Dels ønskede jeg at forfædrenes enestående handlinger blev bragt til eftertidens kendskab ved min indsats og gennem mine værker, for således at blive husket i mit eget folk, og blandt udlændinge taget som eksempler til efterfølgelse af kommende generationer.
