Tekstbase - kontekst
Du er på side 9 af 147 sider (Side 78 i forlægget)
Document Buttons
[[Patriæ salutem gratamque et amicam ordinum omnium incolumitatem cunctis vitæ mihi bonis anteferendam esse. Itaque non me immanissima beluinaque multorum ingratitudine percelli, vt quæ ad patriæ regumque dignitatem spectare arbitratus sum complectenda <49> mihi literis non putauerim, cum et ea multorum fuerit de nobis expectatio et, laxatis perruptisque publice docendi curis, ocio propemodum abundem, quod calumniis quidem atque ineptiis paucorum, mea autem et voluntate summa et iudicio minime pænitendo, nobis partum est.]]
<50> Et quidem alia aliis in locis a nobis dicta explicataque sunt, exstantque et Noribergica nostra et de Danicis Rebus libri, in quibus de maximis præcipuisque horum regum operibus ita locuti sumus vt, si non vniuersa fortasse quæ ad horum temporum historiam pertinere videri queant, ceu nec istud a nobis iis quidem in locis actum destinatumue fuit, exposita esse existimentur, <51> honestam tamen ac vtilem præcipuorum summam minime prætermissam esse lector æquus putet.
De hac vero quam modo, Deo bene fortunante, aggredior narrationem id equidem affirmauerim, videri quidem rei tenuis paruique momenti eam posse, cum baptismi tantum sacra eiusque inaugurationis solennitatem <52> polliceatur. At si rem vera ratione fortasse reputaueris, inuenies et voto maximam et mentionis celebritate pulcherrimam plausuque et summa ordinum regnique totius expectatione non primam modo sed, vt diu exoptatam, ita sequentibus animorum studiis publicaque gratulatione admirabilem. Adeo hic se erectæ auctæque omnium mentes infudere, cum neque plebi vota nec eximiæ gratitudinis <53> læticiæque declaratio nobilitati defuisset.
[[Conspecta sunt et virtutum exempla plurima, non in rege tantum, quem tamen hac in actione primas occupauisse dixeris, sed et aliis in principibus summisque qui huc confluxerant conuenerantque viris et illustri mirandoque matronarum cætu, quæ nec reticenda statui, et congesta comprehensaque literis non voluptate modo sed consectandi æmulandique desiderio <54> afficiant posteritatem.]]
[[Fædrelandets sikkerhed, alle stænders smukke og harmoniske velfærd må jeg sætte over alle livets andre goder. Jeg vil derfor ikke lade den grusomme og umenneskelige utaknemmelighed som mange lægger for dagen, forhindre mig i at skrive om emner der efter min mening kan bringe fædrelandet og kongerne anseelse. Dels forventer mange nemlig denne indsats af mig, dels har jeg rigelig tid nu hvor jeg så helt og aldeles er blevet løst fra mine undervisningsforpligtelser - hvilket ganske vist var et resultat af nogle få menneskers bagtalelse og urimelighed, men dog skete med min fulde billigelse og uden nogen fortrydelse.]]
Jeg har således i mine forskellige værker beskrevet en række forskellige forhold. Både i mit digt om Nürnberg og i Res Danicæ har jeg skrevet om disse kongers største og mest bemærkelsesværdige gerninger. Jeg har ganske vist ikke dér medtaget alt hvad der falder inden for disse perioders historie - for det har aldrig været mit formål i den sammenhæng - men den fornuftige læser bør ikke være i tvivl om at det jeg har udfærdiget er en nyttig og fortjenstfuld sammenfatning af alt væsentligt.
Hvad angår den beretning som jeg nu med Guds hjælp tager fat på, vil jeg indrømme at emnet kan synes at være af ringe omfang og betydning, eftersom det blot er en dåbshandling og højtidelighederne i forbindelse med denne indvielse jeg stiller i udsigt. Men hvis man prøver at se begivenheden i dens rette lys, vil man opdage at der knyttede sig store og betydningsfulde forhåbninger til den, og at den samtidig var genstand for megen smuk omtale. Dåben blev omfattet med den største glæde og forventning fra alle rigets stænder, som gennem lang tid havde set frem til den og derfor nu mødte den med ivrig opmærksomhed og udtryk for almindelig jubel. Det var en begivenhed alle samlede sig om i stadig større spænding, og der savnedes hverken lykønskninger fra folket eller udtryk for adelens dybe taknemmelighed og glæde.
[[Mange eksempler på smukke dyder blev lagt for dagen, og ikke blot af kongen, begivenhedens ubestridte hovedperson, men også af de andre fyrster, de mange fornemme mænd og den ærværdige og respektindgydende forsamling af kvinder som var strømmet hertil. Disse dyder har jeg ikke ønsket at fortie, for hvis de bliver nedfældet i ord kan vore efterkommere heri finde ikke alene fornøjelse men også inspiration til at søge at leve op til dem.]]
