Tekstbase - kontekst

ingen anden trøst aff hannem, end att hand soer hender til, att hun aldrig kom vd saa lenge hun leffte, saa giorde hun i nogle dage icke anded, end græd da oc da; Oc som ieg icke wille spørge hender ad hworfor hun græd, saa gik hun til Sengen grædendis oc sagde, Ieg er et elendigt Menniske. Ieg spurte hender hworfor? hwad hender skade? Mig skader nok (swarte hun) Ieg haffwer werret saa gall, oc laded mig lucke inde for penge, oc nu er i wree paa mig oc wil icke tale med mig; Ieg sagde, hwad skal ieg sige? I wille maaskee haffwe noget att hwiske igien til Slosf: Saa begynte hun att forbande sig den dag hun sagde Slosf: et Ord hwad ieg sagde, eller hwad ieg tog mig til, wille ieg ickun troe hender, oc tale med hender; hworfor skulle hun wære mig vtroe wii skulle dog wære sammen saa lenge wii leffte; med mange bewæglige Ord, att ieg icke wille wære wree; Ieg haffde aarsag dertil; her effter skulle hun aldrig giffwe aarsag att ieg skulle bliffwe wree, thi hun skulle wære mig troe. Ieg tenkte du skalt intet faa meere att wiide end behoff giøris; saa loed ieg hender der effter snacke for mig, oc fortelle sit Liiff oc Leffnet, hwad som stønnem passerer hoes Bonden; hun haffde oc tient en Præst føren hun bleff gifft, haffde wærret trende gange gifft med Huussmænd, oc siden effter sidste Enckesæde tient Holger Winds Frue for Waakone; saa hender fattedis intet for snak. Hun haffde hafft et Barn med henders første Mand, som icke bleff gammelt; oc skulle ieg wel kunde haffwe fattet en Misstancke til hender, aff henders egen ord, att hun maaskee haffde