Tekstbase - kontekst

icke bliffwe wærre for mig, men bædre, thi døden paa hwad maade den kom mig, den giorde ende paa min Elendighed: Ia (sagde hun) ded er icke lige gott hwordant man dør, ded er wist nok swarte ieg, den eene dør i fortwiffwelse, den anden med et frit Moed. Slosf: sagde icke et Ord til mig den dag. Quindens samtale med Kudsken war lang, vden twiffl har hun fortelt ham worris samtale.

1664. Vdi Marti Maanet kom Slosf: ind, oc giorde sig heel mild, sagde iblant anded; nu seyd ihr Wittib, nu kønt ihr wol sagen alle Sachen beshaffenheit; (Ieg swarte med et spørssmaal) kønnen Wittiben alle Sachen beshaffenheit sagen? Hand smeel, oc sagde; Ich meine es nicht so, ich meine, diese Verrætherei; (Ieg swarte) ihr køndt andre darnach fragen die es wissen, ich weis von keine Verræhterei; oc som hannem syntist att ieg icke troede min Mand war død, tog hand en Advis frem, oc loed mig den læsse, maaskee meest fordi min Mand stoed ille der i antegnet. Ieg swarte intet meget dertil anded, end, Die Avisenshreibers sagen nicht allezeit die Warheit; ded maatte hand tage saa som hand wille; Ieg laae saa hen i haabet att ded saa war, att min Herre wed døden war siine Fiinder vntgaaet, oc tenkte wed mig selff, med største forundring, att ieg skulle leffwe den dag, att ynske min herre døe; falt atter igien vdi bedrøffwede Tancker, oc gad intet talt; Quinden meente, att ieg war bedrøffwet, att min herre war død, trøstede mig, oc ded heel fornufftig, men offwer henders Trøst forøgede sig forbigangene tiiders Ihuekommelse, saa ieg kunde lenge der effter icke komme til, att stille Sinded i Roelighed; Eders Tilstand miine hierte kiere Børn bekümrede mig; I haffde mist Eders Fader med hannem Formue oc Raad, ieg er Fangen oc Elendig